Åbent Hus i Fuglevad Mølle

den 9. august 2004

Programmet for det andet arrangement var stort set en gentagelse af programmet for Åbent Hus den 14. juni 2004. Der var også denne gang lejlighed til at smage Sørens fine whisky. Nogle fik sig et spil skak.

Det var rigtig sommer, og mange foretrak at sidde udenfor møllen. Deltagerantallet var 30-35.

Rut Husum havde taget gamle billeder fra området med, og hun holdt et glimrende foredrag om "gamle dage" i Fuglevadskvarteret.
Rut har boet på Fuglevadsvej i 68 år, og hun er formentlig den der har boet længst i kvarteret.

Fuglevadsvej var i 30-40’erne en allé af bornholmsk røn med popler ved bakken. Gamle gaslygter med elektricitet. Ud for nr. 17 – 19 lå Sorgenfri Station. Man gik igennem hækkene. Senere da den store Sorgenfri S-tog Station blev anlagt, blev Grisen’s Sorgenfri omdøbt til Slotsparken.

Hækkene gennem haverne var gode under mørklægningen da man ikke måtte gå ude på vejene efter mørkets frembrud. På Slotsparkens Station fandtes langt ind i krigens tid en chokoladeautomat med cremefrøer.

Ruts far byggede i 1936 hus på Fuglevadsvej, og til højre ses huset ved rejsegildet. Hus og grund kostede den nette sum af 4.101,30 kr.

Nedenfor ses dels huset da det var færdigt, og dels huset som det tager sig ud i dag.

Ruts hus under opførelse.

Herunder ses Ruts mor da hun hentede mormor på det der dengang hed Sorgenfri Station.
 

Under krigen var der ildkamp på Sorgenfri Slot. En garder ringede på hos vore naboer efter at være flygtet fra ildkampen i chok, da han havde skudt en tysker. Han var svømmet over Mølleåen. Samme nabo flygtede senere til Sverige ved hjælp af penge som han havde fået af Johs. Fog.

Min far blev jævnligt sendt ned på Smedebakken hos den lokale skrædder for at få nyt tøj. Skrædderen var jøde og klagede sin nød til min far. Han var bange for, at tyskerne skulle hente ham og hans familie. Min far bad Johs. Fog om hjælp (600 kr. tror jeg) og skrædderen med familie kom til Sverige.

Fuglevadsvej var stille. Vi børn legede på vejen (hinkede, sjippede) og når der en gang imellem kom en bil, gik vi bare ind til siden. – Jævnligt red kong Christian d. X en morgentur og vi gav ham blomster.

Vores genbo havde gæs og en gris, - og andre havde får.

Rent miljømæssigt er der sket en stor forandring. Træerne var en tredjedel så høje som nu. Der var meget mere vand langs stien langs Grisens spor. Under krigen vaskede husmødrene tøj i Mølleåen ved broen ved vasen. Huset der var vaskeri og hed Bleggården.

Vejens drenge havde kampe i mosen med drenge fra Bondebyen, de kaldtes ”bondebisserne”. En gang lagde bondebisserne en jernstang på tværs af Grisens skinner ved Fuglevad Station og så gik bommene ned. De få biler der var, kunne ikke komme videre.

 

Hos Købmand Schønherr solgte man udover kolonial varer også meget andet bl.a. ski, tønder med sild, tønder med brun sæbe og meget andet. Overfor købmanden lå et lille Mejeri og en Tricotageforretning. I mejeriet stod hr. og fru Hansen og her fik man de sidste lokale nyheder. Der kom bl.a. også en mand, som kaldtes ”Op og Ned” fordi han tit lå i hækkene ved bondehusene. Kom man sent hjem, kunne man tydeligt lugte at Latrinvognen havde været der.


Faunaen i området er også forandret – der var salamandere i mosen, firben på stenhøjene og jævnligt så vi snoge.

Til slut – bevar et unikt miljø, som har gennemgået en rivende udvikling.

Rut Husum
 

Rut har en passion. Hun graver efter gamle glas, og hun har fundet en gammel losseplads ved Mølleåen, hvor hun har opgravet en masse gamle glas. Hun har foræret en del væk - bl.a. til Lokalhistorisk Samling - men hun har stadig en imponerende samling.
Herover ses et lille udsnit af hendes mindre glas, og til højre nogle få af de lidt større flasker.

Det midterste af de fem små glas er et tysk glas som har indeholdt et middel mod ligtorne.

Stor tak til Rut Husum for hendes bidrag til Åbent hus, og hermed en opfordring til andre om at finde gamle billeder og ting frem.

Ole Hetland