Arkiv-menu
- Generalforsamling 2000
- Driftregnskab 2000
- Generalforsamling 2001
- Driftregnskab 2001
- Generalforsamling 2002
- Driftregnskab 2002
- Ekstraordinær generalforsamling 2002
- Responsum
- Generalforsamling 2003
- Generalforsamling 2004
- Driftregnskab 2004
- Generalforsamling 2005
- Driftregnskab 2005
- Generalforsamling 2006
- Driftregnskab 2006
- Generalforsamling 2007
- Driftregnskab 2007
- Driftregnskab 2008
- Generalforsamling 2008
- Generalforsamling 2009
- Generalforsamling 2010
- Generalforsamling 2011
- Vælgermøde 2009
- Valgmøde 2005
- Åbenthus 14.juni 2004
- Åbenthus 9. aug. 2004
- Fastelavn 2011
- Fastelavn 2010 (billeder)
- Fastelavn 2009 (billeder)
- Fastelavn 2008
- Fastelavn 2007
- Fastelavn 2006
- Fastelavn 2005
- Fastelavn 2004
- Fastelavn 2003
- Fastelavn 2002
- Fastelavn 2001
- Høstfest-2003
- Hul i hækken 2001
- Til startside
Fra området
Husk at møde op til generalforsamlingen.


Stor trafikplan vedtaget -
nu gælder det om at finde pengene
Den ekstraordinære generalforsamling ville gerne bruge kontingentmidler til trafikformål, men ønsker først grønt lys fra et juridisk responsum
Vejgruppens trafikplan, der var udsendt til alle medlemmer sammen med indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling den 26. november 2002, blev vedtaget med massivt flertal blandt de 81 fremmødte på generalforsamlingen i Lindegården.
Det samme blev en konstruktion for betaling af udgifterne til første del af planen.
Et af leddene i finansieringen - brug af midler fra foreningens formue, altså fra kontingentopkrævningen - blev dog gjort betinget af, at et juridisk responsum giver grønt lys.
Trafikplanen blev på Vejgruppens og bestyrelsens vegne gennemgået af Mikael Bonde, Borgevej 41B.
En samlet trafikplan for alle områdets veje - i tillæg til de trafikforanstaltninger, der allerede er foretaget i området - har som motivering bl.a. det stigende antal biler, for høj fart og de mange nye familier med børn.
En vurdering fra salen om, at det er os selv, der kører for stærkt, blev besvaret af Mikael Bonde med, at for de børn, der bliver kørt ned, er det ligegyldigt, om det er af os selv eller af en håndværker- eller postbil.
Alt er frivilligt
Planen gør vort område til en trafikal ø, forklarede Mikael Bonde videre. Ved indkørslerne til området varsler portaler, at nu kommer man til et følsomt område med 40 km som højeste fart på trafikvejene, og ved indkørslerne til sidevejene (de private fællesveje) varsler andre sæt portaler, at nu begiver man sig ind i et endnu mere sårbart område med 30 km som maksimum.
Ifølge planen skal portaler og de øvrige nødvendige trafikforanstaltninger på de små veje betales af disse veje selv. Men alt er frivilligt, og langt flere end halvdelen af beboerne på vejen skal være med, før det kan blive til noget på den vej.
Ved at gå frem efter en fælles plan for hele området opnås et ensartet æstetisk præg samt en tydelig signalvirkning til de trafikerende om, at her mener man noget med det, og her skal der passes på.
På de store kommunale veje tillader kommunen ikke, at vi disponerer selv, men forvaltningen er venlig stemt over for vore planer, og der er rimelig udsigt til, at kommunen vil bidrage med sin del.
Ifølge planen skal de små veje have den motivation fra foreningen, at denne betaler 75 pct. af indgangsportalerne til de små veje mod, at den enkelte vej selv betaler de øvrige foranstaltninger. Med det maksimale antal portaler skønnes udgiften for foreningen at blive højst 127.500 kr.
Ingen modsætning mellem små og store veje.
Med foreningens tidligere formand, Kim Olsen, Fuglevadsvej 12, som dirigent foretoges en timelang drøftelse af planen.
Den blev modtaget med megen påskønnelse, men også med kritik af, at den primært handlede om foranstaltninger på de små veje.
Det kunne bestyrelsen forklare med, at kommunen jo står for de store veje. Skulle vi så - af afmagt over, at vi ikke selv kan foretage os noget på de store veje - lægge os fladt ned og heller ikke foretage os noget på de små veje, spurgte Mikael Bonde.
I lidt mere anspændte faser af generalforsamlingen blev det også antydet, at Trafikgruppen, hvori repræsentanter for de små veje havde været de mest aktive, var ude på at mele de små vejes kage.
Et medlem foreslog, at indkørselsportalerne til sidevejene til Caroline Amalievej skulle flyttes ud på Caroline Amalievej og dermed være med til at bryde dennes karakter af en gennemfartsvej. Bestyrelsen svarede, at man derved ville afskære muligheden for at anlægge cykelstier på Caroline Amalievej, og at hovedportalerne ved indkørsel til området ville være en stærk advarsel om at køre ordentligt også på Caroline Amalievej.
Efterhånden bredte den stemning sig på generalforsamlingen, at der ikke var tale om et enten eller en interessemodsætning mellem de store og små veje, men et både-og. Men forsamlingen pålagde bestyrelsen fortsat at være stærkt opmærksom også på problemerne på de store veje og at udarbejde et katalog over de emner, foreningen skal presse på med over for kommunen.
Vore ønsker til kommunen for de store veje
Det var så meget lettere for bestyrelsen at acceptere dette pålæg, som formanden, Johannes Vedtofte, Caroline Amalievej 59, allerede ved generalforsamlingens begyndelse havde oplyst, at foreningen er så kendt og respekteret for sit engagement i trafikspørgsmål, at kommunen har udpeget foreningen blandt områdets 53 grundejerforeninger til (sammen med to andre foreninger) at deltage i den følgegruppe, der skal bistå ved udarbejdelsen af en trafikstrategi fra Kongevejen til Helsingørmotorvejen.
Bestyrelsen modtog følgelig opgaven positivt og kunne blandt de ting, der allerede forhandles med kommunen, nævne cykelstier på Caroline Amalievej og på Fuglevadsvejs nordre del, indsats imod særligt risikofyldte steder som krydsene ved Skovbrynet og Gyrithe Lemchesvej og ved slyngningerne på Caroline Amalievej ved plejehjemmene, den farlige udmunding i Caroline Amalievej af cykelstien på Gyrithe Lemchesvej m.fl. emner.
Dirigenten satte herefter trafikplanens praktiske indhold til afstemning. Tilslutningen var massiv.
Først bruges Vejfonden
Derpå blev finansieringsdelen sat til separat afstemning. Her havde bestyrelsen under debatten anvist forskellige muligheder. Generalforsamlingen bestemte sig for en konstruktion, hvorefter man først bruger den vejfond på ca. 45.000 kr., der blev etableret i 1996 ved frivillige bidrag. Hovedformålet med fonden var dengang at virke ansporende på kommunen. Denne opgave forekommer nu løst.
Hvis Vejfondens indestående ikke er nok, skal foreningen spæde til af sin kasse.
Med det nuværende kontingent på 150 kr. - lavt i forhold til gennemsnittet i regionen - oparbejder foreningen et årligt overskud på ca. 30.000 kr. Da etableringen af portalerne på de mindre veje vil tage nogle år, skulle det således være muligt at gennemføre hele finansieringen uden kontingentforhøjelse.
Over for det sidste lag af midler i betalingskonstruktionen - brug af kontingentpenge - gjorde forsamlingen imidlertid i samklang med dirigenten en vigtig tilføjelse. Da medlemskab af grundejerforeningen er tvunget (medlemspligten er tinglyst på hver enkelt parcel), må det først konstateres, om foreningen har adgang til at bruge penge - og hvor mange? - til formål, der ikke direkte fremgår af deklarationerne for området. Eller som det blev formuleret under debatten: "Skal foreningen til evig tid være begrænset til at arrangere høstfester, selv om medlemmerne er stærkt optaget af emner i tiden som f.eks. trafik?".
Responsum indhentes (Se responsum af 6. januar 2003 - klik her )
Bestyrelsen blev derfor pålagt at indhente et juridisk responsum om foreningens økonomiske frihedsgrader til forelæggelse på den ordinære generalforsamling til foråret.
Finansieringsplanen blev derpå - med det nævnte forbehold - vedtaget med et lige så massivt flertal som trafikplanen. Og for en sikkerheds skyld stillede dirigenten også den samlede pakke til afstemning. Igen massiv tilslutning.
Under debatten havde et medlem foreslået, at vi som en forudsætning for at gå videre med trafikplanen først spurgte den nye kommunalbestyrelse, om den har samme trafikpolitik som den tidligere.
Dirigenten undlod at sætte ønsket til afstemning, idet han anså det for en selvfølge, at bestyrelsen tager dette skridt.
For generalforsamlingen forelå endelig også spørgsmålet om vejbelysning. Her ser det ud til, at vi - ved at vise tålmodighed i nogle år - kan få den løsning, vi ønsker, uden at skulle betale for det. Bestyrelsen blev bemyndiget til at forhandle videre med kommunen og NESA herom.
Dirigent: Kim Olsen
Referent: Victor Andersen
Beslutningerne truffet på den ekstraordinære generalforsamling om trafikplanen og dens finansiering
På den ekstraordinære generalforsamling den 26. november 2002 vistes en række tekster på skærm, så forsamlingen punkt for punkt var klar over, hvad den diskuterede og stemte om.
Her gengives de afsnit, som blev vedtaget:
a. 40 km/t-zone på de kommunale veje (Skovbrynet, Fuglevadsvej,
C. Amalie Vej og Sorgenfrigårdsvej) indenfor foreningens område.
b. 30 km/t eller mindre på alle private fællesveje.
c. Portaler på alle veje ud mod Caroline Amalie Vej og
Sorgenfrigårdsvej (hvis/når den enkelte vej ønsker det).
d. Alle portaler og indsnævringer skal udføres i professionel kvalitet og
i materialer godkendt af bestyrelsen (kantstene i granit, belægninger
i vejene i brosten). Med eller uden træ (efter beboernes ønske).
e. Skiltene på de private fællesveje skal være blå, firkantede 30 km/t
zone-skilte (ikke røde påbudsskilte).
f. Alle foranstaltninger skal godkendes af bestyrelsen,
Lyngby-Tårbæk Kommune og af Lyngby Politi.
2. Medfinansiering af portaler
Grundejerforeningen finansierer 75% af portalerne til de private fællesveje mod, at beboerne på den enkelte vej selv finansierer de resterende 25% samt alle de bagvedliggende foranstaltninger, der kræves af Politiet jvf. Vejloven for at opnå tilladelse til 30 km/t zone.
En 2x3 m portal med 30 km/t-skilt samt et træ og græs koster maksimalt ca. 17.000 kr. og der kan højst blive tale om 10 portaler for hele området.
Dvs. foreningen binder sig til at finansiere maksimalt ca. 75% af 10x17.000 = 127.500 kr.
Portalerne etableres i den takt beboerne på de enkelte veje ønsker deres vej trafiksaneret og i den takt Grundejerforeningen har pengene til finansieringen.
Efter den ekstraordinære generalforsamling sikres at ovenstående ligger indenfor det foreningen må/kan deltage i (juridisk responsum).
3. Hvordan skal der finansieres?
Portalerne (75 %) finansieres som følger:
a. Vejfondens midler anvendes først
b. Resten tages af foreningens formue
4. Luftledninger
Bestyrelsen beder om mandat til at kunne forhandle
med NESA og kommunen om at fremskynde selve
nedlægningen af luftledningerne i vores område.
__________________________________________________
Dirigent: Kim Olsen |
![]() |
Referent: Victor Andersen |
![]() |


Fotograf: Ole Hetland

