Foreningen   Området   Din ejendom   Arkivet 

 

Besigtigelse af Mølleådalen

Besigtigelse af del af Mølleådalen tirsdag den 21. november 2006 kl. 14 fra Borrebakken

På foranledning af skrivelse fra Teknisk Forvaltning i oktober som svar på henvendelse fra grundejerforeningen er mødet afholdt.

Deltagere: Johannes Vedtofte (formand for Sorgenfrigårds Grundejerforening), Ole Hetland og Stig Andersen. I Sorgenfri Slotspark havde vi tilsagt John Nørgaard og Christine Waage Rasmussen.

Besigtigelsen tog sit udgangspunkt fra parkeringspladsen på Borrebakken, på hvis skrænttop der er arrangeret en siddeplads med udsigt over Mølleådalen og til det hvide Brede Værk. Udsigten er i dag noget utydelig. Den samme udsigt blev studeret fra det lille grønne græsareal med bøgehækken og bænken, hvor Caroline Amalievej svinger.

Denne fra vejen historisk kendte udsigt bør retableres ved fældning af en stor bøg (måske på privat grund), men hvis enorme krone skjuler de hvide bygninger på Brede Værk. Derudover er et par mindre birketræer i vejen for udsigten og en elleopvækst i nærheden af banelegemet bør ligeledes ryddes af hensyn til udsigten.

Det blev nævnt, at der på toppen af Borrekrattet var en udlagt sti, hvorover der har været udspændt en wire til børnenes leg. Denne wire strakte sig ud over stien, så kommunens areal ikke var tilgængeligt det sidst stykke. Der har gennem årene været gjort forsøg på at etablere en adgang fra stien mellem Fuglevad og Brede til toppen af denne Borrekratskråning.

Under spadsereturen blev det nævnt, at der ud for C.A. 89 A ikke findes opvækst af nævneværdig grad og arealet bør bevares som sådan. Det lille selskab var på ejendommen C. A. 87 hvor der konstateredes en omfattende, moden ellesump, især mod sydvest (på luftfoto fra 2003 med tydelige lysåbne arealer), medens der mod nordvest burde accentueres et ubevokset areal mellem ejendommen og mølleåen (vist som et elipseformet lysåbent areal på arealtypeplan over området midt i 90´erne).

Derefter fulgte det lille selskab stien mod Fuglevad og den tilstedeværende sjældne flora blev nævnt og fremhævet. Der blev i øvrigt set på ”opvækst”. Opvæksten mellem stien og banen ud for C.A. 79,77, 67 og 65 samt Fuglevadsvej 77, 75 mf og 71 skønnedes at være ellesump som med fordel kunne udtyndes, uden dog at skulle ryddes. Derimod fandtes mellem Fuglevadsvej 71 og 49 (Lykkens Gave) for det meste opvækst i form at ask, elm, ahorn i form af tynd, tæt, uplejet bevoksning, der helt burde ryddes og genvækst af de samme arter er uønsket. Det er den samme vegetation der i forslag til plejeplan for Mølleådalen er betegnet som ”opvækst af underskov” under bøgetræernes krone. Delområde 3 side 6 af 15.

Det blev kort nævnt, at der ved Fuglevad var skabt en udsigt ved uretmæssig fældning af træer. Fredningsnævnet er tilskrevet, og der er nu kommet en retableringsplan, hvorefter der vil blive genplantet træer efter nævnets bestemmelse.

Derefter mødte vi repræsentanterne fra Slots- og Ejendomsstyrelsen ved det lille kommunale parkanlæg ved Fuglevad Mølle syd for Skovbrynet.

Vi gik videre mod syd og konstateres at ”opvæksten” her var moden ellesump, hvor der i øvrigt også i de mellemliggende åbne vandarealer findes et rigt dyreliv (padder). Styrelsen tilkendegav ikke at have til hensigt at foretage sig videre i denne modne ellesump. Fra stien så det ud som en stor skov, men luftfoto fra 2003 afslører omfattende lysninger nær mølledammen. Stien langs med banen var skåret fri af hensyn til gående færdsel (tilsyneladende ikke udført af en gartner). På et tidspunkt var stien meget våd og mudret, så selskabet måtte vige udenom. Ved stiadgangen til Caroline Amalievej sås en bestand af japansk pileurt, der sikkert vil blive bekæmpet og en lille bestand af Alm. Snebær fra havedyrkning. I området er for år tilbage plantet elletræer, som er naturligt i området.

Ved den nye bro sås meget stabil ellesump, der ikke var truet. Der mangler opbygning af stirampen til broen.

Her fortalte Christine Waage Rasmussen om autenticitet: et emne, der lå til grund for hendes studie om Sorgenfri Slots tilblivelse, hvor der i 1700-tallet var en barokhave ved slottet. Haven er nu udlagt i romantisk stil som man gjorde i 1800-tallet. I den forbindelse blev det nævnt at forholdene a propos drøftelsen om ellesump var relevant, idet der dengang næppe kunne trives skov eller ellesump som følge af afskæring af materialer til tækning, brændsel og at arealerne sikkert også blev anvendt til græsning for de nærliggende gårdes kvæg. Derved fik orden opvækst en anden dimension.

På vej tilbage i Brede Allé blev det nævnt, at der i kanten af mosen kan findes opvækst af andet end el og som ikke er fjernet de sidste 15-20 år. Dengang blev det fjernet af Lokalkomiteen, men nu stod der mange steder omfattende bevoksninger af pil som burde fjernes.

Ved tennisbanerne har kommunen plantet glansbladet hæg, hvorefter bjørnekloen er forsvundet. (den kan muligvis være bekæmpet).

På broen fra Borrebakken (det højeste punkt) konstateres, at den tidligere udsigt til de hvide bygninger i Brede Værk var forsvundet bl.a. på grund af stor pileopvækst tæt ved broen mod nord og yderligere 2 -3 store gråpil i rørskoven ud for Brede Dam. Denne udsigt har tidligere været højt prioriteret og bør genskabes.

De fleste af de omtalte arealer tilhører den del af Mølleådalen, som kommunen har overtaget efter Nationalmuseet og hvortil der er afsat afledte driftsudgifter. Andre arealer hører til offentlig sti mellem Fuglevad – Brede og muligvis til Lyngby-Nærum Jernbane.

På forespørgsel var der ingen modvilje mod, at en del af arbejderne kunne indgå i et borgerrelateret projekt, hvis blot det grove kunne udføres af andre og at evt. grenaffald ville blive fjernet.

Det blev nævnt at rørskæring kunne gøres med dertil indrette maskiner, der færdes på ballondæk i det våde terræn.

Besigtigelsen sluttede efter mørkets frembrud.

Hans Ove Pedersen