Foreningsmenu
- Tøndeslagning 2012
- Generalforsamling 2012
- Referat 2012
- Driftsregnskab 2011
- Budgetforslag 2013
- Nytårshilsen fra bestyrelsen
- Nyt fra bestyrelsen
- Bestyrelsen og udvalg
- Servitutter
- Oprindelige servitutter
- Generalforsamling
- Debat med borgmesteren.
- Foreningens love
- Foreningens område
- Bebyggelsen
- Aktiviteter
- 75 års jubilæumsfest
- Skriv til foreningen
- Opslagstavlen
- Om Stadion
- Nyttige links
- Til startside
Brug af Badeparken.
Til medlemmerne af Kommuneplanudvalget,
Rådhuset,
Lyngby Torv,
2800 Kgs. Lyngby
Vedrørende: Ændret brug af Badeparken.
Sorgenfrigårds Grundejerforening henvender sig til Kommuneplanudvaldet, fordi vi er stærkt optaget af, hvad der videre skal ske med den såkaldte “Badeparken”.
Vi er klar over, at området efter opgivelsen af planerne om at opføre 198 boliger er en del af Stadion.
Man kan så forestille sig, at kommunens planlæggere vil udlægge området til yderligere idrætsformål.
Vi har for vort vedkommende syslet med en anden ide, som måske også kan komme i betragtning?
Ideen er først bragt frem af den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening gennem et læserbrev i “Det Grønne Område”, og vi kan helt støtte tankegangen.
Den går ud på at omdanne Badeparken til en offentligt tilgængelig park med et vist fritidsudstyr. Baggrunden for betragtningen er, at kommunens øvrige parker - selv om de er talrige og indbydende - er ved at nærme sig et nedslidningsniveau, så at en ny park i det grønne område ville være en meget stor gevinst.
Det kan måske indvendes, at Badeparken ikke hidtil har tiltrukket offentligheden i større omfang, idet den dog bl.a.. bruges af Lyngby Private Skole som idrætsområde, ligesom bueskytterne jo bruger den flittigt. Men det vil formodentlig stille sig helt anderledes. hvis det offentligt tilkendegives, at her er en park, der er åben for alle, og hvis der ydermere opstilles et vist udstyr i form af bænke, klatrestativer, soppebassiner, petanguebane og - hvis man vil tænke helt dristigt - en skøjtebane. En skøjtebane har man ikke mange steder i Københavnsområdet, og den kunne i sig selv blive en attraktion for Lyngby på land- og turistkortet!
Et offentligt tilgængeligt anlæg med et vist udstyr af fritidsfaciliteter vil i hvert fald være til stor gavn for beboerne i Fuglevadskvarteret, der er uden et fælles grønt område. Kvarteret var tidligere, hvad man kunne kalde et “sølvbryllupskvarter”, men er nu nærmest børnerigt. Ved en fest for områdets 330 par-celler i september deltog 350, hvoraf mere end 100 var børn.
En indbydende parkindretning i Badeparken vil også være til gavn for beboerne i Bondebyen og For-tunbyen.
For Bondebyens vedkommende er Baunegårdens baghave allerede tilgængelig for offentligheden, men et udstyr med bænke og andre installationer vil nok være mere relevant i Badeparken, som er markant større.
Fra Fortunbyen strømmer der efter fyraften store løbehold imod Sorgenfri Slotspark.
Det vil helt enkelt være perfekt, hvis der for begyndere og oldboys var mindre krævende og vel tilrettelagte distancer i Badeparken.
Alt i alt vil der hos et stort antal borgere i de nævnte tre områder utvivlsomt opstå en fornemmelse af taknemmelighed over for kommunens administrative og politiske ledelse, hvis Badeparken blev udformet efter de nævnte publikumsvenlige linier.
Kommunens stilles sikkert ofte over for forslag, hvorom det hedder, at det vil forslagsstilleren kunne skaffe fondsmidler til. Ofte vil det være tom snak.
Vi påstår ikke at kunne præstere mere substans, men vi vil dog pege på, at vi allerede ved én lejlighed har opnået støtte fra Tømmerhandler Johannes Fogs Fond (til registrering af træerne i vort område med henblik på en kyndig bevarelse af områdets grønne præg). Tømmerhandler Johannes Fog boede i øvrigt gennem det meste af sit liv ganske tæt på Badeparken.
Desuden har vi i vores bestyrelse fondskyndige, som peger på mulige donorer som Brødrene Hart-manns Fond, A.P. Møller-Fonden, BG-fonden og Realdania. Det fornødne arbejde med at søge fonds-midler vil vi gerne udføre, og vi mener på forhånd, at det ikke vil være lutter skud i tågen.
Det er selvfølgelig et spørgsmål, om en kommune som Lyngby-Taarbæk vil finde det “under sin værdighed” at modtage fondsmidler. Men under disse års stramme styring af kommunerne fra staten, er det jo ikke et spørgsmål om værdighed, men helt enkelt om at holde en udvikling i gang til gavn for kom-munens borgere.
Med venlig hilsen
Johannes Vedtofte
Bestyrelsesformand