Foreningen   Området   Din ejendom   Arkivet 

 

 

KOM til DEBATAFTEN

med

Borgmester SØREN P . RASMUSSEN

Referat af Grethe Kyed

Referat fra Det grønne område.

 

Bestyrelsen inviterer til debataften i Fuglevad Vandmølle med

Lyngby-Taarbæk kommunes borgmester Søren P. Rasmussen:

 

tirsdag den 24. august 2010 kl. 19:00 til ca. 21:30

Fuglevad Vandmølle, Møllevej.

 

Emnerne for debataftenen er:

 

•  Stadion - Lyngby Idrætsby:

•  Ny opvisningsarena,

•  Øvrige betydelige byggeplaner,

•  Trafikafvikling omkring Stadion,

•  Parkeringsmuligheder dagligt og til kampe,

•  Badeparkområdets planer.

 

2. Den ny kommuneplan:

•  Ændringer i vort områdes planer og regulering af byggeri.

•  Hvilke indskrænkninger er allerede pålagt nogle grundejere i råderetten for bebyggelse?

•  Hvilken betydning får det for Grundejerforeningens servitutter?

•  Hvorledes er forholdet mellem kommuneplan og servitutter?

•  Hvilken indflydelse kan grundejere få på områdets fremtidige planer?

 

For særligt interesserede henvises der til Grundejerforeningens hjemmeside: www.sorgenfrigaard.dk

www.kommuneplan.ltk.dk Kommeplanen, og hjemmesiden for Lyngby Idrætsby med bl.a. trafikanalyse, forslag mv. www.lyngbyidraetsby.dk politiske beslutninger.

 

 

På gensyn Bestyrelsen

 

* Da der ikke er så mange pladser i Fuglevad Vandmølle gælder princippet:

Den, der kommer først til møllen.

 

BILAG 1: Oplæg ved næstformand Søren Rasch.

OMRÅDETS SÆRLIGE KARAKTERISTIKA

1: ÅBEN VARIERET BEBYGGELSESFORM (VILLAER) PÅ STORE GRUNDE Fritliggende huse (typisk 1½-2 plan), fornemmelse af store grunde og afstand, kuperet landskab, parkagtig karakter, store træer. Huse bygget over langt tidsrum, ej stram lokalplan, omfatter både relativt velhavende grunde & huse og mindre huse på mindre grunde. Kvarteret har som helhed et eksklusivt, ”ikke prangende” præg.
2: GRØNNE HÆKKE OG STORE TRÆER Grønne hække af varierende højde og art. Ændring i hegnstyper over tid. Skyline – gamle, store træer (men færre end for 10 år siden).
3: KOMBINERET NÆRHED AF KULTUR, TRAFIK OG NATUR 3a: Bus, station, indkøbscenter, trafik, sport, svømmehal, grisen 3b: Mølleåen, Slotsparken, Søer ved Fuglevad og Brede, Frilandsmuseet
4: STORE KOMMUNALE VEJE (TRAFIK) + MINDRE, PRIVATE FÆLLESVEJE
Vejene består af mindre, private fællesveje (stille) samt større, kommunale fællesveje med megen og hurtig trafik. Ligger placeret så udefra kommende gennemkørende trafik presses gennem området. Nogen trafikstøj.
Trafikalt børnevenlige sideveje, men ”dræberasfalt” på flere af disse. Store veje ikke for legende børn. Cykelstier i området ikke udbygget. Ej mange samlende faciliteter som f.eks. beboerhus eller legepladser
5: MEGET IDENTITETSBÆRENDE: ”FOLK ER RET STOLTE AF AT BO HER” Flotte huse, terræn, grønne træer, store huse (villaer), nærhed af Mølleå. Extremt karakterfuldt. Ansés for at være et eksklusivt, dyrt område.
6: AKTIV, SELVBEVIDST OG VÆGTIG GRUNDEJERFORENING med mangeårig kontinuitet

VIGTIGE KVALITETER FOR MIG

A: NÆRHED TIL NATUR Langt fra støjende erhverv, ”Naturen lige her”, Ren luft, Grønne hække - (dog tendens til matalhegn og mure samt fældning af store gamle træer)
B: NÆRHED TIL KULTUR, INDKØB OG INFRASTRUKTUR sport, skoler, børnehaver, kommunal forsyning bl.a. fejning/snerydning
C: FRED OG RO SAMT FRAVÆR AF KRIMINALITET Ønske om minimalt gennemkørende trafik: afikneutralt? – (men trafik et stigende problem – og bl.a. nyt Stadionprojekt lurer)
D: ÅBEN VARIERET BEBYGGELSESFORM MED GRØN KARAKTER - (stigende ”gør det selv”-bølge giver dog løsninger af dårlig kvalitet)
E: MULIGHED FOR SOLKIG OG UGENERTHED I HAVER Ofte vis afstand mellem huse - (dog trussel fra naboers byggeprojekter)
F: BØRNENE: LEGEMULIGHEDER OG SIKKERHED Generelt børnevenligt på små fællesveje - (men asfaltkvalitet problematisk). Ej børnevenligt på de store veje. Ingen fælles legepladser o.lign.
G: GODT NABOSKAB OG FÆLLES VÆRDIER Mange fælles værdier (”ej bil til ophug”), høj grad af gensidig respekt – (men desværre eksempler på stigende egoisme og manglende hensyn)
H: TRYGHED I AT BEVARE / UDBYGGE KVALLITETERNE – (men stigende antal udefra kommende ”trusler” har de seneste år pillet ved denne sikkerhed)

MULIGHEDER

A: MODIFICERET STADION/IDRÆTSBY MED MAX. HENSYNTAGEN kunne give mindre lys, støj, uro og trafik. Badepark som folkepark og legeplads.
B: BEDRE BYGGEPROJEKTER (ETIK, ÆSTETIK, KVALITET) vha. oplysning og eksempler kombineret med stærkere regler og redskaber til planlægning/regulering af nybyggeri og ændringer.
C: TILPASNING AF SERVITUTTER TIL NYE KRAV Kombination af lokalplan og servitutter, så det bliver muligt at være ”smagsdommer”, hvor dette er ønskeligt. Fortsat aktiv grundejerforening.
D: BEVARELSE/NYPLANTNING AF STORE, GAMLE TRÆER Træpolitik for området. Området skal ikke blive ”for friseret”
E: NY BORGMESTER / KOMMUNALBESTYRELSE
ny vilje til at lytte og arbejde med borgerne. Øget netværk og kontakter. Øget samarbejde med kommune. Miljøcenter Roskilde og Fingerplan.
F: BEDRE LØSNINGER FOR TVÆRGÅENDE, GENNEMKØRENDE TRAFIK fra motorvej V til Ø. Politistation lukker. Områdets veje gjort til stilleveje.

TRUSLER

A: NYBYGGERI, TILBYGNINGER, HEGN PÅ KANTEN AF DET MULIGE
uden hensyn til naboer og omgivelser. Øget individualisme og egoisme.

B: DE ”LETTE” OG HURTIGE LØSNINGER
=> mgl. Kvalitet, fagkundskaber og materialer. Omdelte reklameaviser med gode ideer giver mere og mere bizart ”gør det selv” løsninger.

Manglende forståelse for konsekvenser ved ombygning. Tendens til ”Fortificeringer”.

C: STADIGT STIGENDE TRAFIK fra stadionudbygning, erhverv, DTU og generel trafikudvikling. Områdets placering med Skovbrynet/Fuglevadsvej som eneste (?) mulige tværgående vejføring vanskeliggør gode løsninger.

D: UHENSIGTSMÆSSIG STADIONUDBYGNING med erhvervsbyggeri samt DTU udbygning giver støj, uro og mere trafik.

E: TILSYNELADENDE SAMARBEJDE MED KOMMUNEN SVIGTER - (det har vi set flere gange tidligere). Ny kommunalbestyrelse og borgmester, som i praksis ikke gør den store forskel. Magtdemonstration.

F: MANGLENDE TILGANG OG OPBAKNING TIL GRUNDEJERFORENING
Mgl. engagement og forståelse for fællesskabet fra medlemmer pga. mere individualisme og øget egoisme samt manglende viden. Fravær af kontinuitet i styring af kvarteret. Enkelte ignorante grundejere + træfældning.

G: KOMMUNENS ØNSKER OM LOKALPLAN KAN KVÆLE ENGAGEMENT At kommunens ønsker om lokalplan for området skal tage luften ud af grundejerforeningens eksistensgrundlag, så værdierne på sigt forsvinder.

HVOR SER JEG GERNE KVARTERET OM 5–10 år?

A: Ligeså grønt som i dag – eller mere grønt, store grunde bevaret Retablering af de fældede træer – særligt de store, træer langs vejene
B: Mere åbent, stop for ”fortificering”, mure m.v. Hække klippede og i rimelig højde
C: Godt naboskab, gensidig respekt og engagement (bevare) Fællesskaber mellem kommunale og private veje Mere fælles for børn og voksne
D: Begrænset gennemkørende trafik (mindre end i dag)
E: El-ledningerne lagt ned i jorden
F: Blandet bebyggelse som i dag (1-1½-2 etager, forskellig ….) Blandet beboelsessammensætning bevaret (ung/gl., rige/midi, osv.) Byggeprojekter med gennemgående større kvalitet (etik, æstetik og respekt)
G: Legemuligheder på de små veje Badeparken til folkepark - Petanguebane Stadion etableret som en velkommen nabo (dvs. uden gener)
H: Kvarterets ånd, stemning og eksklusivitet bevaret

GRUNDEJERFORENINGENS FORMÅL OG ROLLE

1: AT FORVALTE SERVITUTTERNE (HOVEDFORMÅLET)
Forvalte: Påsé at sevitutten ikke krænkes (eks. Muren) Fortolke, Tilpasse, Bøje, Ændre
Bemærk: Servitutterne afløses efterhånden af visse regler, bl.a. bygningsreglement, kommunalplan/lokalplaner m.v.

2: VIA SERVITUT-”FORVALTNINGEN”
SIKRE KVARTERETS KVALITET !!!

3: VARETAGELSE AF ”FORENINGENS OG BEBOERNES TARV” Trafik, belysning, vejindretning Sikre fællesskabets interesser, bl.a. at nyt byggeri ikke generer naboerne Tale /handle på medlemmernes vegne (men ikke støtte særinteresser) Forum for fællesskab i kvarteret – Basis for fællesskab Samlende organ for alle ejere i området (sted at behandle, drøfte og løse
Spørgsmål / problemer: -> INDADTIL & UDADTIL

4: SPARRING MED OFFENTLIGE MYNDIGHEDER, SÆRLIGT KOMMUNEN Tale med én stemme over for bl.a. kommunen -> FORSTÆRKER DEN ENKELTES INDFLYDELSE !!! (eks. Kloakkerne)

5: FASTHOLDE /ARBEJDE M. KVARTERETS VÆRDIER, MILJØ OG ÆSTETIK Definere / introducere værdier i kvarteret Skabe ejerskab til kvarteret og kvarterets problemstillinger og opgaver Vi SKAL være smagsdommere !?!
Vi skal (overvejende) ikke mægle i nabostridigheder

6: BEVARENDE ROLLE I FORHOLD TIL KVARTERETS KVALITET Vi skal sikre kvalitet, viden, indsigt og erfaringsudveksling Give ”eksempler til efterfølgelse” + ”antieksempler”. Fotoeksempler Hjælpe nye beboere ”på plads”. vi skal (kunne) gribe ind i tide

EN OPGAVE, ET SPØRGSMÅL OG ET HJERTESUK

A: Vi skal - måske - medvirke til at skrive lokalplan sammen, hvor de mererutineprægede aktiviteter kunne overgå til kommunen
– men hvor vi selv sidder på det kvalitative

B: KAN KOMMUNEN REELT VÆRE INTERESSERET I AT ENSRETTE ALT? (Eks. Diskussion om 1–2 etager)
- ELLER ER DER STADIG ØNSKE OM - OG FORSTÅELSE FOR, AT LOKALE OMRÅDER SKAL/BØR BEVARE DERES SÆRKENDE?

C: Hvis kommunen ender med at tage alle beslutningerne, fjerner de incitamentet til at engagere sig lokalt !!!

 

Referat af Grethe Kyed, bestyrelsen.

Debataften i Fuglevad Vandmølle tirsdag 24. august 2010
med borgmester Søren P. Rasmussen

Der var mødt ca. 50 beboere til debataftenen med borgmesteren. Mødets formål var en gensidig orientering og dialog med borgmesteren, bl.a. for at give relevante input for efterfølgende beslutninger hos Kommunalbestyrelsen og grundejerforeningens bestyrelse.

Johannes Vedtofte bød velkommen til borgmesteren og de fremmødte beboere. Desuden en velkomst til formanden for teknik- og miljøudvalget Poul Knudsen.

Lyngby Idrætsby
Efter en kort indledning med redegørelse for mødets formål gav Johannes ordet til borgmesteren, der fremviste det nu vedtagne principforslag til et nyt stadion samt renovering af hele området omkring det nuværende stadion, inkl. Badeparken.
Det fremviste forslag er enstemmigt vedtaget af kommunalbestyrelsens 21 medlemmer.

Ændringer i forhold til tidligere forslag er bl.a.:
Hyldehavevej 1 – nu er der givet tilladelse til nedrivning, således at kun det renoverede hus står tilbage.
Et nyt superligastadion flytter længere mod øst over bag de nuværende tennisbaner – der vil forsvinde en fodbold træningsbane, og 6 tennisbaner skal flyttes.
Plænen på stadion graves ned – omkring 2-3 meter
Der bliver ingen lysmaster, men lys rundt i kanten
Der bliver kun én indkørsel – fra Lundtoftevej. Indkørselen fra Sorgenfrigårdsvej lukkes.
Erhvervsbyggeri på 10.000 m2 ved stadions østkant imod Toftebæksvej – øvrige erhvervsbyggeri på 15.000 m2 henligges ved motorvejen.

Det hele lægges i åbent udbud og den, der skal bygge erhvervsbyggeriet forpligter sig til at bygge og drive det nye superligastadion.
Borgmesteren forventer dette godkendes hos Kammeradvokaten. Der kræves dispensation fra Miljøcenter Roskilde, da man er lige uden for de 1200 m, der er grænsen for stationsnært område.

Herefter gik man over til en spørgerunde, og der blev spurgt flittigt fra deltagerne.
Referenten kunne vanskeligt høre, når deltagerne nævnte deres navne, derfor er blot adresserne anført.
Alle spørgsmål noteres, og der gives i referatet et samlet svar, da de fleste spørgsmål drejede sig om lys og lyd

Borgevej 38
Ved man noget om, hvor høje siderne bliver. Dette vigtigt a.h.t. gener fra lyset.

Caroline Amalie vej 86
Synes der er for mange uklare ting og for mange spørgsmål. Det passer sig ikke med et stadion midt i et tæt bebygget område

Fuglevadsvej 68 A
Anerkende dette forslag frem for det vi har hørt tidligere. Spørger dog, hvilke borgergrupper der efterspørger et sådant stadion?

Ingridsvej 6
Synes det er et godt forslag i forhold til det, vi tidligere har set.

Borgevej 3
Hvad med lyden? – og hvem hænger på det hele, hvis investoren går konkurs?

Fuglevadsvej 37
Det er positivt, at man nu har flyttet stadion. Er der krav til den eventuelle køber til, hvad man ellers må lave på stadion? – f.eks. koncerter

Sorgenfrigårdsvej 107
Synes der må brede sig en stor tilfredshed i vores område med det nye forslag.
Vil også gerne have en afklaring m.h.t. Badeparken og har henvendt sig til Johs. Fogs Fond om deres eventuelle interesse for at sponsorere en renovering til en folkepark.

Caroline Amalievej 58 A
Tror kolonihaverne kan blive klemt med den nye placering. Var det en idé at flytte dem?

Ingridsvej 16
Hvad skal der ske på det gamle stadion?

Fuglevadsvej 1
Hvad bliver budgettet for at drive et sådant stadion?

Sorgenfrigårdsvej 104 (Henrik Hegel.)
Er mere bekymret for trafikken fra erhvervsdelen. Det vil give en stor belastning for vores område.

Caroline Amalie vej 100
Synes det er meget fint, at man nu er nået frem til dette forslag. Når vi skal sælge vores ejendom – og sandsynligvis til yngre mennesker med børn – vil det være en fordel, at der er gode idrætsfaciliteter lige i nærheden.

Borgmesterens svar på de mange spørgsmål
Allerførst må vi tænke på, at dette kun er en principbeslutning, og at der slet ikke er taget stilling til de rigtig mange løse ender. Dette kommer først, når man skal til at udarbejde udbudsmateriale. I dette materiale kan der lægges krav om såvel lys som lyd, og der kan ligeledes opstilles krav til, hvad stadion må bruges til.

Poul Knudsen kunne supplere og fortælle, at forbillede har været Fredericia Stadion – dette kan ses på nettet under Fredericia Idrætscenter.

Vedr. finansiering er det tanken, at investor både skal finansiering selve byggeriet, men også drive stadion. Skulle det værste ske, at investor går konkurs er borgmesteren sikker på, at der bliver et stadion meget billigt til salg, for der er nok ikke mange købere til et sådant.

På spørgsmålet om, hvem der har interesse i et sådant stadion bemærkede borgmesteren, at der er mange områder i kommunen, hvor kun en mindre borgergruppe har interesse, men at det ikke som sådan var en hindring for at have noget. Han nævnte f.eks. Musikskolen. Der vil altid være modstridende interesser. Borgmesteren er af den mening, at vi skal på banen med projektet nu, ellers tror han, at Lyngby Boldklub vil finde et andet sted at spille.

Vedr. muligheden for medfinansiering til Badeparken som folkepark, så er kommunen ”altid interesseret i” sponsorer. Der er forslag i kommunen om sundhedsstier og en idrætslegeplads. Disse kunne måske ligge der, ligesom der har været forslag om en petanquebane for de lidt ældre borgere.

Vedr. P-forhold ved det nye stadion vil vi med kun én indgang kunne styre tilkørslen, og så snart pladserne ved selve stadion er optaget vil bilisterne blive ledt over på DTU’s P-pladser. Er klar over trafikken øges, og kunne godt forestille sig, det bliver nødvendigt med radikale løsninger - f.eks. vejblokeringer ved superligakampe. Da erhvervsdelen nu er mindre vil det blive nødvendigt med en ny trafikanalyse.

Konklusionen blev, at der nok generelt var tilfredshed med det nye forslag, som har taget hensyn til nogle af grundejerforeningens bekymringer.

Visioner og strategi for fuglevadskvarteret

Næstformand i grundejerforeningen, Søren Rasch Jensen, gav en redegørelse for bestyrelsens arbejde med visioner og strategier for vores område. Dette vedhæftet referatet.

Formålet med indlægget var bl.a. at lægge op til en orientering omkring kommunens ønske om lokalplaner over hele kommunen.

Johannes Vedtofte var ordstyrer på denne del af debatten.

Borgmesteren gav en kort redegørelse for, hvorfor man ønsker lokalplaner. Der har været mange områder i kommunen, hvor der stort set ingen regulering har været, og her har kommunen og beboere ønsket at få lokalplaner, så der var større mulighed for at bevare særlige værdier, bl.a. huse i fredningsklasse 4.

For kommunen er det ikke noget mål i sig selv, at der skal være en lokalplan. Sorgenfrigaard Grundejerforening har i sit område formået at styre via stærke servitutter og stort engagement og ad den vej bevaret værdierne, men dette har ikke været tilfældet alle steder. Hvis beboerne i området fortsat mener, de kan administrere og styre udviklingen er det ikke et must, at der skal laves en lokalplan.

Borgmesteren foreslog, at vi sender et brev til kommunen, hvor vi gør opmærksom på, at vi ønsker at beholde vores servitutter og administrere ud fra disse som hidtil. Han tror ikke, at nogen vil fremtvinge, at der absolut skal laves lokalplan i dette område.

Borgmesteren forklarede, at planloven er reguleret af fire niveauer – landsplandirektiv, regionalplan
kommuneplan og lokalplaner

DTU efterspørger f.eks. en ny lokalplan a.h.t. deres planer om øget bebyggelse.
Lykkens Gave skal lukkes som plejehjem, og det vil kræve en lokalplan for, hvad den fremtidigt kan bruges til. Hvis gartnerne flytter fra Baunegården vil der også komme lokalplan for dette etc.

Der var en række detailspørgsmål under dette punkt, såsom

- Hvad skal der ske med genbrugspladsen?
- Tænker man på at adgangsregulere adgangen til genbrugspladsen?
- Hvad med de høje træer i området?
- Ødelagte fortovsfliser – hvordan er planen med renovering af sådanne?

Vedr. bl.a. træer på grundene, hække der ikke er klippet, snerydning etc. opfordrede borgmesteren til, at man taler med sin nabo. Det kan somme tider være svært at tage sig sammen, da man ikke ønsker at blive uvenner, men i de fleste tilfælde lykkes det at finde frem til fornuftige løsninger.

Søren Rasch Jensen rundede af og takkede for en god debat og stor spørgelyst. Takkede borgmesteren, fordi han ville bruge en aften sammen med os i Fuglevadskvarteret. Og rettede samtidig en appel til alle de tilstedeværende beboere om fortsat at engagere sig i lokalområdet og grundejerforeningens arbejde – herunder at spille en aktiv rolle i den fortsatte værdi- og strategidebat.

Mødet sluttede ca. kl. 21.45

Referat i Det Grønne Område 26. august 2010

Ikke et mål at skabe lokalplan - bare værdierne bevares.

Det er borgmester Søren P. Rasmussens forsikring til grundejerne i kvarteret omkring Caroline Amalie Vej og Fuglevadsvej

Af Grete Hansen
På debatmødet tirsdag i Sorgenfrigaards Grundejerforening med borgmester Søren P. Rasmussen om stadion var også kommunens lokalplaner på programmet.
I den forbindelse har bestyrelsen for grundejerforeningen arbejdet med strategier og visioner for området.
"Strategi- og visionsdebatten er druknet lidt i stadion-sagen", sagde næstformanden i grundejerforeningens bestyrelse, Søren Rasch Jensen, på mødet.
Grundejerforeningen er nervøs for, at kommunen vil lave lokalplan og forringe områdets karakter. Indtil nu har servitutter understøttet områdets kendetegn.
"Kan kommunen være interesseret i at ensrette alt. Hvis kommunen ender med at tage alle beslutninger, fjerner de incitamentet til at engagere sig lokalt," sagde han.
Hertil svarede borgmesteren: "Vi har unikke værdier. Når vi laver lokalplaner starter diskussionen med dem, der bor der.
Det er ikke et mål at skabe lokalplan, hvis det ikke er det, I vil have. Det, der er vigtigt er, hvordan vi bevarer værdierne.
I er beskyttet af servitutter, det er der mange områder, der ikke er.
Lokalplaner tager udgangspunkt i: hvad er det, vi vil bevare? Vi laver et forslag, sender det til høring og retter til. Halvdelen i et område synes vi er idioter, den anden halvdel er tilfredse. Der skal være rammer, der respekteres.
På spørgsmålet om kommunen vil kræve en lokalplan, svarede han: " Politisk er det krævet, men der er mange, der venter på en lokalplan, så der kommer vi først. Men I kan også selv få den udarbejdet."
Grundejerforeningens bestyrelse har arbejdet med at definere områdets særlige kendetegn og trusler. Kendetegnene er bl.a. villaer på store grunde, grønne hække, store træer, nærhed til Mølleåen, nærhed til kultur, indkøb og infrastruktur, fred og ro." "Folk er stolte af at bo her", sagde Søren Rasch Jensen.
Truslerne er bl.a. stigende trafik, gener fra stadion og lette og hurtige gør-det-selv løsninger i forbindelse med byggeri.
Borgmesteren sluttede af med at sige, at grundejerne skal vide, at der skal udarbejdes lokalplan i forbindelse med lukningen af Lykkens Gave som plejehjem, og når der skal tages stilling til, hvad der eventuelt skal ske med Baunegården.
Tal med naboen
Forinden havde han benyttet lejligheden til at opfordre alle kommunens borgere til at tale med naboen, hvis der er noget man er utilfreds med.
"Det duer ikke at folk i nattens mulm og mørke borer huller i naboens træer, fordi de gerne vil have dem væk.
Og fra Sct. Hans til nu har vi modtaget 100 mails fra borgere, der mener, vi skal gå ud og bede folk om at klippe hækken. Det gør vi altså ikke."

Der blev lyttet og debatteret med borgmesteren.