Foreningen   Området   Din ejendom   Arkivet 

 

Se referat her:

SORGENFRIGAARDS

GRUNDEJERFORENING

AF 1931

Ordinær

Generalforsamling

afholdes

torsdag den 10. marts 2011 kl. 19:00,

i Lindegården, Peter Lunds Vej 8, Bonde byen.

Fuglevad 17. februar 2011

Dagsorden i henhold til lovene:

•  Valg af ordstyrer.

•  Bestyrelsens beretning.

Præsentation af visions- og strategiarbejde.

•  Forelæggelse af regnskab til godkendelse.

•  Fastlæggelse af kontingent for 2012.

•  Behandling af indkomne forslag.

•  Valg* af formand og af kasserer.

•  Valg* af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter.

•  Valg* af revisorer og revisorsuppleanter.

•  Eventuelt.

 

Valgene:

Formand, Johannes Vedtofte, Caroline Amalie Vej 59 på valg*, genopstiller

Kasserer, Tage Fox Maule, Caroline Amalie Vej 11 på valg*, genopstiller

Søren Rasch Jensen, Fuglevadsvej 26 ej på valg

Ole Hetland, Caroline Amalie Vej 87 på valg*, genopstiller ikke

Inge Knudsen, Sorgenfrigårdsvej 101 på valg*, genopstiller ikke

Grethe Kyed, Caroline Amalie vej 18 ej på valg

Henrik Bybjerg, Ingridsvej 7 ej på valg

Suppleant Mads Leth Jensen, Borgevej 24 på valg*, opstiller

til bestyrelsen

Suppleant, Henrik Hegel, Sorgenfrigårdsvej 104,A på valg*, genopstiller

Birgitte Uldbjerg, Borgevej 1 opstiller som suppleant

Henrik Davidsen, Fuglevadsvej 33 opstiller som revisor

Martin Munch- Andersen, Caroline Amalie vej 85 opstiller som revisor

Christian Lerche, Fuglevadsvej 3 opstiller som revisorsuppleant

Jokum Poulsen, Borgevej 32B opstiller som revisorsuppleant

 

§ 10. Hvert medlem har 1 stemme på generalforsamlingen. Betingelsen for stemmerettens udøvelse er, at kontingentet er betalt. Stemmeretten kan udøves ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem. Ingen kan have mere end 1 fuldmagt.

 

Foreningen er vært ved et sædvanligt hyggeligt traktement efter generalforsamlingen.

Få en snak med naboer og bestyrelsen!

Bemærk at generalforsamlingen begynder klokken 19:00, og at vi skal forlade Lindegården kl. 23:00.

Med venlig hilsen og på gensyn! Bestyrelsen.

Bilag til

VISIONS- OG STRATEGIARBEJDET

 

Bestyrelsen i Sorgenfrigaards Grundejerforening har i 2010 igangsat et omfattende visions- og strategiarbejde med det formål fremadrettet at sikre foreningens virke og områdets kvaliteter i de næste mange år.

Med et sådant arbejde er det hensigten at få både unge og gamle, jubilarer og nytilflyttere, enlige og børnefamilier m.fl. i tale og indbygge deres ønsker og tanker i grundejerforeningens planer.

 

En del tidskrævende sager – bl.a. ”kampene” om badeparken og stadion samt ”servitutsagen” - har udskudt starttidspunktet flere gange. Desuden har sagerne sat spørgsmålstegn ved, om foreningen overhovedet selv vil kunne præge sin fremtid – eller om man i virkeligheden er så dybt afhængig af omgivelsernes tanker og beslutninger, at man lige så godt kan lade være at forsøge.

 

Tilkendegivelser, reaktioner og foreløbige resultater – bl.a. fra stadionsagen - viser, at vores indsats for et attraktivt, grønt villaområde midt i Kgs. Lyngby faktisk nytter. Og at vi i Sorgenfrigaards Grundejerforening bliver hørt og respekteret, når vi ytrer os. Vi må derfor slå fast, at der stadig er liv i ”vor gamle forening”, og at servitutterne stadig lever. At stå aktivt sammen nytter: ”Vi er en stærk forening!”

 

Kommunens udspil om lokalplaner for alle områder i Lyngby-Taarbæk har gjort det nødvendigt nu endeligt at påbegynde visions- og strategiprocessen. Hvis kommunalbestyrelsen via forvaltningerne tager alle beslutninger, kan vi f.eks. risikere, at borgernes incitament til at engagere sig lokalt i grundejerforeninger og tage medborgeransvar mellem naboer forsvinder!

 

Vi har derfor måttet spørge eksternt: Kan kommunen virkelig være interesseret i at ensrette alt ved at påbyde lokalplaner? Eller er der forståelse for, at lokale områder kan/skal bevare deres særkende? Vi har tilmed haft borgmesteren, Søren P. Rasmussen, til et fælles aftenmøde i Fuglevad Vandmølle, hvor han udtrykte stor forståelse for og vilje til, at vi ønsker at præge vor egen dagsorden. Vi skal - måske - medvirke til at skrive lokalplan sammen, hvor de mere rutineprægede aktiviteter kunne overgå til kommunen – men hvor vi selv tager os af det kvalitative?

 

Men vi er så også nødt til at spørge os selv: Hvad vil vi med vort område? Skal vi først og fremmest arbejde på at fastholde dets kvaliteter – eller er der steder, hvor vi ønsker at udvide, forandre eller tilpasse? Servitutsagen har f.eks. ført til en større indsigt i tidernes forandrede syn på planlægning og kvarterudvikling, så det nu må være tidspunktet at se på mulige justeringer eller tilføjelser til de eksisterende servitutter.

 

Visions- og Strategiarbejdet skulle gerne give os et klart svar på, hvilke kvaliteter vi ønsker for vort område fremover – og hvordan grundejerforeningen fortsat kan/skal virke som instrument til at sikre disse kvaliteter. Vi skulle gerne få svar på, hvordan – og i hvilken retning samarbejdet med kommunen bør udvikle sig i årene fremover. Og hvordan vi fortsat sikrer en handlekraftig, kompetent og engageret bestyrelse samt aktive og entusiastiske medlemmer.

 

På de næste sider følger et komprimeret resultat af de første trin i visions- og strategiprocessen. På generalforsamlingen gennemgås de foreløbige konklusioner af visions- og strategiarbejdet mere indgående, ligesom de påtænkte næste trin i arbejdet drøftes. Mød op på generalforsamlingen og hør mere om dette arbejde - og lad os få dine synspunkter med.

OMRÅDETS SÆRLIGE KARAKTERISTIKA

1: BEBYGGELSESFORM

Åben bebyggelsesform med fritliggende villaer (typisk 1½-2plan) i lettere kuperet landskab. Parkagtig karakter med store træer. Huse bygget over langt tidsrum. Ej stram lokalplan. Omfatter både relativt store grunde/villaer og mindre huse på mindre grunde. Varieret arkitektonisk og historisk stilpræg: Kvarteret opfattes eksklusivt uden at være prangende.

 

2: MILJØ

Fortrinsvis levende hegn, grønne hække af varierende højde og art. Ændring i hegnstyper over tid. Skyline: Gamle, store karakterfulde træer (men færre end for 10 år siden).

 

3: NÆROMRÅDE

Nærhed til station, indkøbscentre, sport, svømmehal, trafikforbindelse, bus-og lokalbane.

Nærhed til Mølleåen, Slotsparken, Søer ved Fuglevad og Brede, Frilandsmuseet, Bibliotek og rådhus. Ingen samlende faciliteter som f.eks. beboerhus eller legepladser.

 

4: VEJE (TRAFIK)

Vejene består af private fællesveje (stille) samt større, kommunale fællesveje. Sidstnævnte med en del gennemkørende trafik og nogen trafikstøj. Cykelstier i området er ikke udbyggede. Sideveje er trafikalt børnevenlige, men med ”ikke-legevenlig” asfalt en del steder.

5: IDENTITET

Identitetsbærende kvarter: ”Folk er ret stolte over at bo her”. Flotte huse, terræn, træer, nærhed til Mølleå. Ekstremt karakterfuldt. Anses for at være et eksklusivt og dyrt område.

 

6: GRUNDEJERFORENING

Aktiv, bevidst og vægtig grundejerforening med mangeårig kontinuitet.

 

VIGTIGE KVALITETER FOR MIG

A: NÆRHED TIL NATUR, KULTUR, INDKØB OG INFRASTRUKTUR

”Naturen lige her”. Langt fra støjende erhverv. Ren luft. Levende, grønne hegn og træer. Nærhed til sportsfaciliteter, skoler, børneinstitutioner, indkøbscentre, biograf og bibliotek. Kommunal forsyning, fejning/snerydning. Nem adgang til motorveje og offentlig transport.

B: ÅBEN VARIERET BEBYGGELSESFORM MED GRØN KARAKTER

God afstand mellem huse sikrer sol og ugenerthed i haver. Omgivelser med grøn karakter.

C: FRED OG RO SAMT FRAVÆR AF KRIMINALITET

Ønske om mindre gennemkørende trafik: Trafikneutralt? Ingen ballade og indbrud.

D: BØRNENE: LEGEMULIGHEDER OG SIKKERHED

Generelt børnevenligt på de små fællesveje. Ønske om større sikkerhed på skoleveje.

 

E: GODT NABOSKAB OG FÆLLES VÆRDIER

Mange fælles værdier i kvarterets fremtræden. Gensidig respekt og godt naboskab.

F: TRYGHED I AT KUNNE BEVARE VORE VÆRDIER OG OMRÅDETS KVALITETER

Tryghed i at kunne bevare vore værdier og kvarterets kvaliteter.

TRUSLER

A: BYGGERI OG DET GRØNNE KARAKTERTRÆK

Nybyggeri eller tilbygning og tagetager uden hensyn til naboer og omgivelser. S tigende ”gør det selv bølge” med ”lette” og hurtige idéer fra reklameaviser giver dårlig kvalitet og bizarre løsninger uden fornøden kvalitet og fagkundskab. Mgl. forståelse for konsekvenser ved ombygning. Hegn, mure og metallåger mod vej med tendens til ”fortificering”. Uovervejet og uhensigtsmæssig fældning af store gamle træer.

 

B: TRAFIK, VEJE OG UHENSIGSMÆSSIG STADIONUDBYGNING

Områdets placering med Skovbrynet/Fuglevadsvej som ”eneste” tværgående vejforbindelse i kommunen er meget følsom for den g enerelt stigende trafikudvikling. Dertil vil nyt S tadionprojekt med erhverv samt DTU byggeplaner afstedkomme yderligere ”fremmed trafik”, som medfører støj, uro og vanskeligere udkørselsforhold for beboere langs vejene. ”Billig” overfladevedligehold på de private fællesveje medfører ”dræberasfalt” på flere af disse.

C: KOMMUNEN

Den lovede dialog, information og samarbejde mellem grundejerforening og kommunalbestyrelse svigter indimellem, er mangelfuld - eller undlades helt af usaglige hensyn.

Kommunens ønsker om lokalplan for området kan i værste fald tage luften ud af grundejerforeningens eksistensgrundlag, så værdierne på sigt forsvinder.

D: GRUNDEJERFORENINGEN

Vanskelig rekruttering og opbakning til bestyrelse samt manglende engagement og forståelse for fællesskabet fra medlemmer pga. øget individualisme, egoisme og mgl. viden. For lidt kontinuitet i styring af kvarteret. Enkelte ignorante grundejere.

MULIGHEDER

A: STADION/IDRÆTSBY

Et modificeret projekt med mindre erhvervsandel og større afstand til Fuglevadskvarteret kunne give mindre gener fra lys, støj, uro og trafik. Badepark som folkepark og legeplads.

B: KVARTERETS EGNE BYGGEPROJEKTER

Bedre projekter vha. oplysning og eksempler. Stærkere regler og redskaber til planlægning/regulering af nybyggeri og ændringer. Projektvejledning om etik, æstetik og kvalitet.

C: TILPASNING AF SERVITUTTER TIL NYE KRAV

Indføre k ombination af lokalplan og servitutter, så det bliver muligt at være ”smagsdommer/partner” i større grad, end servitutter alene muliggør - og hvor dette er ønskeligt.

D: MILJØ

Træpolitik for området. Bevarelse af store gamle træer og sikring af nyplantning. Området skal ikke blive ”for friseret” . Grønt miljø bør være en forbedring for alle.

E: GRUNDEJERFORENING

Aktiv grundejerforening med netværk og kontakter. Være fælles informationskilde. Samarbejde med kommune, forsyningsleverandører og institutioner som Miljøcenter Roskilde.

F: BEDRE LØSNINGER FOR TVÆRGÅENDE, GENNEMKØRENDE TRAFIK

Sikre skoleveje med cykelstier. Fordele gennemkørende trafik til andre veje. Områdets veje gjort til stilleveje. Etablere venligere belægning i ”legefelter”.

HVOR SER JEG GERNE KVARTERET OM 5–10 år ?

A: Lige så grønt som i dag – eller mere grønt, store grunde bevaret. Retablering af de fældede træer – særligt de store træer langs vejene.

B: Mere åbent udtryk. Hække klippede og i rimelig højde. Stop for ”fortificering”, m.v.

C: Godt naboskab, gensidig respekt og engagement (bevare). Fællesskaber mellem kommunale og private veje. Flere fælles muligheder for børn og voksne.

D: Begrænset gennemkørende trafik (mindre end i dag).

E: El-ledningerne lagt ned i jorden.

F: Blandet bebyggelse som i dag (1 - 1½ - 2 etager). Blandet beboelsessammensætning bevaret. Byggeprojekter med gennemgående større kvalitet (etik, æstetik, respekt). Kvarterets ånd, stemning og eksklusivitet bevaret.

 

G: Legemuligheder på de små veje. Badeparken gjort til folkepark – Petanquebane. Stadion etableret og drevet som en velkommen nabo (dvs. uden gener).

 

GRUNDEJERFORENINGENS FORMÅL OG ROLLE

1: FORVALTNING AF SERVITUTTERNE (HOVEDFORMÅLET)

Forvalte i betydningen: 1) Påse, at servitutterne ikke krænkes - men også i betydningen: 2) Fortolke, tilpasse, bøje, ændre servitutten. Sikre kvarterets tilpasning, variation og kvalitet.

2: VIA SERVITUT-”FORVALTNINGEN” SIKRE KVARTERETS KVALITET !!!

 

3: VARETAGELSE AF ”FORENINGENS OG BEBOERNES TARV”

Skabe f orum for fællesskab i kvarteret og sikre fællesskabets interesser. At naboorientering sikrer, at nyt byggeri ikke generer naboer. Samlende organ til at behandle, drøfte og løse spørgsmål/problemer: INDADTIL (i foreningen) & UDADTIL (overfor andre).

 

4: SPARRING MED OFFENTLIGE MYNDIGHEDER, SÆRLIGT KOMMUNEN

Tale med én stemme over for bl.a. kommunen, trafik, belysning og vejindretning m.m. ->

FORSTÆRKER DEN ENKELTES INDFLYDELSE! (eks. Kloakkerne)

5: FASTHOLDE/ARBEJDE m. KVARTERETS VÆRDIER, MILJØ & ÆSTETIK

Definere og introducere værdier i kvarteret. Skabe ejerskab til kvarteret og kvarterets problemstillinger og opgaver. Dette indebærer muligvis, at bestyrelsen kan/skal være smagsdommere! Vi skal (overvejende) ikke mægle i nabostridigheder.

 

6: BEVARENDE ROLLE I FORHOLD TIL KVARTERETS KVALITET

Vi skal sikre kvalitet, viden, indsigt og erfaringsudveksling. Give ”eksempler til efterfølgelse” og vise eksempler på kedelige tendenser . Fotoeksempler.

Hjælpe nye beboere ”på plads”. Vi skal (kunne) gribe ind i tide.

 

Referat

 

Referat af ordinær generalforsamling Sorgenfrigaards Grundejerforening

Torsdag 10. marts 2011

Lindegården – Bondebyen, Kongens Lyngby

Der var 53 grundejere til stede ved generalforsamlingen.

Formanden, Johannes Vedtofte, bød velkommen til generalforsamlingen, og nævnte i sin velkomst, at vi i år havde valgt ikke at have en ekstern foredragsholder, da vi gerne internt ville drøfte vores visions- og strategiarbejde.

Første punkt på dagsordenen var valg af ordstyrer, og formanden foreslog Christian Lerche, Fuglevadsvej 3. Da der ikke var andre kandidater valgtes Christian med applaus.

Ordstyrer indledte med at konstatere, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt iht. lovene, der siger 14 dages varsel. Indkaldelsen var dateret 17. februar 2011. Ordstyrer konstaterede ligeledes, at der ikke var indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen udover dem, der fremkommer af standarddagsordenen.

Herefter fik formanden ordet til aflæggelse af beretning for året 2010.

Bestyrelsens beretning

I forbindelse med tidligere bestyrelsesmedlem og byggeudvalgsformand Christian Gerlachs død i december mindes vi ham i taknemmelighed for det store arbejde og den soberhed hvormed han gik ind i sagerne. Det var et mål for Christian at opnå det smukkeste, med enkle og tilpassede virkemidler og materialer. Æret være Christian Gerlachs minde.

Dernæst vil jeg rette en stor tak for udført arbejde af to bestyrelsesmedlemmer, som med udgangen af deres valgperiode i dag trækker sig. Inge Knudsen har været involveret i mange forskellige sager og har flere gange i sit lidt stille gemyt været den, som gjorde os andre opmærksomme på et forhold der skulle rettes. Tak.

Ole Hetland som etablerede grundejerforeningens hjemmeside og efterfølgende har passet den. Dertil kommer al trykkerivirksomhed med hæftning og fordeling. På det seneste har han i stort omfang modtaget og videresendt alle de henvendelser, der er kommet til bestyrelsen ad den vej. Oles arbejdsopgaver må skulle fordeles på flere fremover. Han vil bistå indtil ny eller nye er fundet. Megen stor tak.

Bestyrelsens beretning tager sit udgangspunkt i en meget belastende sag for såvel bestyrelsens arbejde som for Sorgenfrigaards Grundejerforenings økonomi.

Det vil være servitutterne der er den røde tråd i beretningen.

Servitutterne er fra 1900 med senere tilføjelser. Det konsortium som stod bag etableringen af området Sorgenfrigaards Villaby tinglyste tilstandsservitutter på området til regulering af udstykning og byggeri. De nævnte også etableringen af en grundejerforening. Fra starten stod konsortiet for varetagelsen af servitutterne. I 1945 blev servitutforvaltning, påtaleret og ikke mindst påtaleforpligtigelsen overdraget Sorgenfrigaards Grundejerforening af 1931. Derfor sidder vi her i aften og kan fejre foreningens 80 – års fødselsdag.

Retssagen . Året kunne have været en fejring af afslutningen på de to domme, der havde vist servitutternes fulde magt. Det blev ikke til nogen fejring. Det skyldes retssystemets sikring af en modpart, som er gået så langt i sin anke velvidende, at han måske ikke havde midler til at bære et tab og en pålagt doms sagsomkostninger.

Dommene er tinglyst på ejendommen.

Fogedsagerne. Bestyrelsen har måtte gennem en særdeles langvarig proces med at forkynde og overholde varslingsfrister og møder i fogedret forud for at udlæg kunne lyses i ejendommen.

Det var den første del nemlig omkring pengene fra den dømte

Muren som det hele handlede om stod stadig. Var en tinglysning af dommene tilfredsstillende for Grundejerforeningen? Det var en mulighed, som blev overvejet, men den fuldstændige tilsidesættelse af samarbejde og medvirken i at ville rette sig efter dommen førte til at bestyrelsen konkluderede, at den ikke kunne lægge navn til for det første: at vi ikke havde fået pengene og for det andet: ikke at have gjort noget eller nok for at få dommen fuldbyrdet ved en nedrivning af muren.

Tanken om at beboeren fortsat kunne sidde i huset bag muren uden at betale de idømte sagsomkostninger og se sin ulovligt opførte mur fortsat være på plads var simpelt hen ikke et acceptabelt scenarium – for bestyrelsen.

Atter igennem turen med breve, varslinger, retsmøde i fogedretten og til indhentning af tilbud på nedrivningsomkostninger, juridiske problemdiskussioner om omfang, hvad med jorden bag muren, ansvar for dette og hint.

Er I ved at give fortabt i gennemgangen af sagsforløbet. I har kun lyttet i godt et minut. Vi har i bestyrelsen ugentligt måtte tage stilling til spørgsmål, tage aktion med advokat og andre i mails og telefonsamtaler gennem hele året.

Den 27. oktober sidste år blev muren fjernet ved Fogedrettens, politiets og advokatfirmaets hjælp.

Hvad med pengene? Hvor er vi nu? Vi skal have foreningens udlæg inkasseret. Det er vi i gang med. Jeg nævnte ovenfor at den slags tager tid, men det tager vi os så tiden til. Vi skal hele tiden rykke for betaling og det gør vi – indtil vi modtager pengene. Kunne der være gjort andet? Beboeren på ejendommen kunne have rettet sig efter foreningens servitutter og henvendelser. Dialog har vi også tilbudt. Senest forud for fristen for nedrivning, hvor vi tilbød forhandling under forudsætning at vi modtog de pådømte sagsomkostninger plus renter. Det gjorde vi ikke. Derfor nedrivning. Hvad sker der med andre mure i området? Før vi kendte det endelige svar på servitutsagen har vi skrevet til en ejer om en ulovlig mur. En anden grundejer er blevet nægtet at opføre mur mod vej.

Mølleåen er stadig et dejligt sted at færdes langs. Det er tydeligt, at der sker en pleje, og der er kommet sigtelinjer så det er blevet en bedre oplevelse. Gå ned og se på fuglelivet og rådyrene.

Fredskovens træer falder af ælde og vindstød. Husk at der skal genplantes på området. Et farligt hegn blev fjernet af grundejeren efter henvendelse fra kommunen og grundejerforening. Vi er med i mange sager,

Byggesagerne. Det er servitutternes regulering, der er rygraden i bestyrelsens arbejde med godkendelse af tegninger forud for byggeri. Naboorienteringen er ikke nævnt i servitutterne. Dengang var man nok mere autoritetstro mod regler og forordninger. I dag vil vi bestemme over egen have og hus - indtil vi oplever at naboen er ny og vil revolutionere det hele. Så kommer man til bestyrelsen og siger, at nu er det for galt. Derfor har vi indført naboorienteringen for det gode naboskabs skyld.

Årets byggesager har været Borgevej nr. 3, nr. 21, nr. 14 og nr. 20 A. Caroline Amalie Vej 38 og nr. 65 og 67 C. Fuglevadsvej 71. Margrethevej 9 er på vej og her i år er der ansøgninger fra Fuglevadsvej 31, Agnesvej 7 og Caroline Amalie Vej 13 og Borgevej 41 B.

Udenfor den røde tråd i hvert fald i den forstand, at det ikke er servitutbestemt, men alene er det andet kerneområde som grundejerforeningen skal tage vare på. Sager der er af fælles interesse for grundejerne i området.

Sagen om Lyngby Idrætsby ligger stadig på arbejdsborde i forvaltning, hos embedspersoner og offentlige myndigheder og boldklub. Vi ved at kommunalbestyrelsen vedtog placeringen – oppe bag kolonihaverne og svømmehallen. Indkørsel skal ske fra Lundtoftevej. Den nytiltrådte direktør for boldklubben var forleden lidt for ivrig, i sine ønsker og er blevet korrigeret af klubejer Torben Røsler. Vi vil dog have kommunalbestyrelsen med i en begrænsning i anvendelsen af opvisningsarenaen.

Belysningen på de nuværende master ønskes øget i styrke så banen kan benyttes til 8 årlige tv transmitterede kampe. Vi har taget ønsket til efterretning, men betinget os en midlertidig løsning indtil ibrugtagning af det ny stadion. Masterne forlanger vi taget ned. Ny antennemast for mobiltelefoni henstiller vi til at blive placereret med længere afstand til os.

El-forsyningen med dens mange svigt er et tveægget sværd. Tidligere beskar NESA træer, som truede luftledningerne, men da DONG Energy overtog, og i starten forventede en snarlig jordlægning af forsyningen, skete der ikke længere beskæring. Det ved hverken træer eller grundejere. Derfor går det galt alt for mange steder. Bestyrelsen fik en henvendelse fra en af de meget berørte grundejere, hvorfor vi i sidste øjeblik lige inden trykning og udsendelse af indkaldelse til generalforsamlingen opfordrede de berørte til at give bestyrelsen besked om omfanget. Skulle bestyrelsen reagere med bål og brand overfor kommune og forsyningsselskab? Det var der et par mails, der gav udtryk for. Jeg undersøgte sagen, som så ofte før, og så er historien en noget anden. Det er grundejernes ansvar at få beskåret grene, der vokser ind i ledninger. Det gælder også for grene under stibelysningerne. Her er det grundejernes ansvar, som det også fremgår af oplysninger i annoncer fra kommunen. Jeg har talt med DONG Energy, som siger at kabellægningen i område 5 er planlagt til 2012. Lad os undersøge ejerskabet af de træer og buske, der er til fare for forsyningen, og så pålægge ejerne, at beskære disse. Det skal ske professionelt og strømmen skal være afbrudt ind til ejendommen. Langs vejene vil DONG Energy udføre det.

Trafikken. På vejene er det også galt. Det er bilisternes skyld, og dermed også nogle af os selv der bor i området. Dels har vi anskaffet os flere biler og dels kører vi mere i dem og desværre hurtigere, og uansvarligt, når vi ser på det antal påkørsler af sidespejle, der kan meldes om. Kør sagte!

En anden del er den gennemkørende trafik i området, som vi må arbejde på at mindske ved yderligere foranstaltninger, som f.eks. fastsættelse af en maksimal hastighed. Nu er politiets udrykningskørsel ikke længere en begrundelse for modstand mod dette. For at få opdaterede tal for trafik og hastighed har vi skrevet til kommunens Miljø og Vej afdeling og bedt om måling på Fuglevadsvej Syd og på Gyrithe Lemchesvej. Det vil ske i marts - april i år. Med disse målinger kan vi sammenligne udviklingen i forhold til målingen 2008. Vi får ligeledes at se om hastighederne er større end vi antager eller desværre er alt for høje. Med hensyn til trafik i forbindelse med Lyngby Idrætsby vil vi tage muligheden op for at lukke for gennemkørende trafik.

Kontinuiteten i bestyrelsen er af særdeles stor betydning, for at viden om foreningen ikke går tabt, så derfor vil jeg opfordre flere af jer til at stille jer til rådighed for valg til de ledige poster. Om det er sjovt er vel ikke spørgsmålet, men snarere at det er væsentligt at kunne få udbytte af ens lyst og interesse i at medvirke og påvirke beslutninger som et aktivt Grundejerfællesskab kræver. Som det fremgik af omtalen under de enkelte fremhævede punkter er vi med i mange sager, så der er måske også en sag der har din interesse? Vi plejer ikke særinteresser, kun de som har fælles interesse og er bredt funderet.

Sammen skaber vi Fuglevadskvarteret og Sorgenfrigaards Grundejerforening til det de er.

Her er vi så tilbage ved den røde tråd. Servitutterne, grundejerforeningen og fremtiden.

Vi skal reagere når vi får kendskab til et ulovligt forhold. Vi skal afklare med generalforsamlingen om udvidelser i mulighederne for grundejerne. Det kan f. eks være at vi vil beslutte os for at tillade sidemure. Det kan være, at vi gennem de gode eksempler skal sikre et godt miljø langs det offentlige uderum og give flere muligheder for egne udfoldelser i det private grønne rum i respektfuldt samarbejde mellem involverede naboer.

Vi kan ikke styre al udvikling, med vi kan forsøge at påvirke beslutningerne om hvor meget der skal slå igennem her i området.

Bestyrelsen har indledt et visions- og strategiarbejde, som tages med i beretningen i år.

Ordstyrer gav herefter ordet frit til spørgsmål og debat om beretningen.

Knud Axel Nylén, Fuglevadsvej 1 B spurgte til, hvorvidt Dong stadig ville klippe træer og grene langs vejene, og formanden kunne svare bekræftende herpå. Man skal selv klippe bevoksning omkring stikledninger ind til husene.

Erling Jensenius, Car. Amalie vej 100 var i tvivl, hvordan man forholdt sig, når der stod en mast på grunden og ledningerne skulle ind til huset.

Ejner Krog, Car. Amalie vej 58 A kunne fortælle, at ledningen ville blive skudt til masten, og det så ville blive ført videre ind i huset via en muffe.

Thomas Gjerlufsen, Fuglevadsvej 50 A spurgte i forbindelse med servitutsagen, om det havde været nødvendigt at fjerne hele muren, og hertil kunne formanden svare, at vi først havde forsøgt at lave et kompromis med grundejeren om, at han ved betaling af det pådømte beløb kunne nøjes med at nedbryde muren til en lavere højde, men da denne ikke havde betalt, og da dommen i såvel byret som landsret var tydelige og klare, måtte vi følge disse og lade hele muren fjerne.

Camilla Mikkelsen, Fuglevadsvej 7 kunne ikke forstå, vi var gået efter den specielle mur, da der var andre mure i kvarteret, og hertil kunne formanden svare, at baggrunden var en klage fra en nabo, som følte sig generet. Vedr. de andre mure var der bl.a. 2 meget gamle, som der i sin tid må være dispenseret for.

Søren Rasch Jensen, Fuglevadsvej 26 kunne supplere med, at det er mure mod vej, vi taler om og ikke sidemure. Gav herefter en forklaring på sagsforløbet med grundejeren, der overhovedet ikke har villet samarbejde, hvilket var grunden til, at hele sagen var endt i dyre retssager og fogedsager. Hertil kunne Erling Jensenius supplere, at hele proceduren var vedtaget på en generalforsamling.

Nylén, Fuglevadsvej 1 spurgte så, om man må have en lav mur?

Marianne Melchior, Car. Amalie vej 39 spurgte til, om der også ville blive lavet en trafiktælling på Caroline Amalie vej? Nævnte ligeledes, at vores kvarter jo udover mure også har store plankeværker, høje hække o.lign. Hvad vil vi tillade og hvad ikke?

Formanden svarede, at der i første omgang ikke var bestilt trafiktælling på Caroline Amalie vej, men at vi kunne forsøge, om vi kunne få en sådan gennemført, når de på Fuglevadsvej og GyritheLemchesvej var færdige.

Victor Andersen, Sorgenfrigårdsvej 107 havde et par oplysninger til generalforsamlingen. Henstillede til, at vi melder os ind i den fond, som vil søge at bevare Lindegården. Dernæst at vi informerer lidt bredere til nye beboere i området, f.eks. om vores stærke servitutter.

Endelig oplyste han, at han i en kort samtale med borgmesteren ved borgermødet i Fuglevad Vandmølle i sommer fik oplyst, at vi skulle holde øje med Stadion, Lykkens Gave og Baunegården. Vedr. sidstnævnte havde han senere fået oplyst, at man påtænkte et byggeri bagerst i Baunegårdens have, og henstillede til, at vi har øjnene åbne for dette.

Efter flere småindlæg lukkede ordstyrer denne debat, og generalforsamlingen gik over til præsentation af visions- og strategiarbejdet. Dette blev præsenteret af næstformand i bestyrelsen, Søren Rasch Jensen, som havde været primus motor heri.

Visions- og strategiarbejdet blev præsenteret og drøftet ved borgermødet i Fuglevad Vandmølle den 24. august 2010, hvor også borgmester Søren P. Rasmussen deltog. Ligeledes var en oversigt udsendt sammen med indkaldelse til generalforsamlingen, hvorfor fremlæggelsen på selve generalforsamlingen var et kort resumé over arbejdet. Søren Rasch Jensen redegjorde for baggrunden for det igangsatte arbejde og fremdrog de væsentlige punkter i det udsendte materiale.

Visions- og strategiarbejdet kan ses på www.sorgenfrigaard.dk – klik under generalforsamling 2011.

Søren rundede præsentationen af med at oplyse, at vi i bestyrelsen ville søge yderligere dialog med kommunen om deres planlagte lokalplaner i vores område. Borgmesteren var positiv og ville gerne dialogen med beboerne, og det var vigtigt for bestyrelsen at have et klart udgangspunkt for vores videre arbejde.

Opfordrede herefter deltagerne i generalforsamlingen til at komme med flere idéer. Hvor langt skal vi gå i dialogen med kommunen? Skal vi gå imod en ændring af vores servitutter? Er der helt andre forslag vi ikke har tænkt på?

K.A. Bendixen, Car. Amalie vej 35 kunne ikke forstå det hele gøres så vanskeligt. Det var klart, at hvis man gik over sine beføjelser og ikke holdt sig til reglerne, så skabte det problemer. Det drejer sig blot om at overholde love og regler, så går det hele meget lettere.

Thomas Gjerlufsen, Fuglevadsvej 50 A nævnte trafikken som et stort problem. Nu planlægger man en Bilka i Lyngby, og vi kan forvente en enorm gennemkørselstrafik på Fuglevadsvej. Det kan blive et kæmpeproblem, og han foreslår at vi kæmper for en lukning af gennemkørselen.

Flemming Aalund, Borgevej 37 syntes det ville være en gevinst med en lokalplan. Servitutterne vil kunne skrives ind i lokalplanen, og kommunen kunne så overtage en masse af foreningens ansvar. Synes vi skal gå ind i et samarbejde med kommunen om en lokalplan.

Søren Rasch Jensen, Fuglevadsvej 26 svarede, at vi tidligere havde drøftet dette med kommunen, og vi kunne være en smule nervøse for, om kommunen med de mange ressourcebesparelser etc. vil kunne have den samme fornemmelse for kvaliteterne i vores kvarter. Man ville måske holde sig til firkantede regler og ikke se på helheden i området. På nogle områder kan der være fordele, men på andre bestemt ikke.

Camilla, Fuglevadsvej 7 syntes det var et godt stykke papir, bestyrelsen havde udsendt, og ville også gerne slå et slag for mere opmærksomhed på trafikken. Der er meget erhvervstrafik på Fuglevadsvej, og familien havde på tre år haft ubudne gæster flere gange, samt hærværk på biler.

Johannes Vedtofte, Car. Amalie vej 59 mente at der ville komme en lokalplan. Vores forvaltning ville kunne tilpasses på nogle områder, hvorimod lokalplan kunne blive fastlåst i for stramme regler.

Marianne Melchior, Car. Amalie vej 39 syntes det var flot, bestyrelsen havde taget fat på dette arbejde. Kommer der en lokalplan må vi samarbejde med kommunen, og hun kunne forestille sig, at det måske kunne blive lettere at tiltrække folk til grundejerforeningens bestyrelse for at behandle kvalitative spørgsmål frem for jura, retssager etc. Troede også, at meget af ”fortificeringen” ud mod vejen hænger sammen med den stigende trafik. Det er for at dæmpe støjen. Hvad med cykelstier, f.eks. på Caroline Amalie vej??

Søren Rasch Jensen, Fuglevadsvej 26 nævnte som et eksempel på tiltag, vi havde gjort i grundejerforeningen, den store vandanalyse, vi lavede for et par år siden, og hvor vi på basis af denne fik kommunen til at renovere kloakkerne i vores område og rykkede os frem i køen. Noget sådant kunne vi gøre, fordi vi var en stor og stærk forening, og dette kræver igen, at vi hele tiden fornyer os i bestyrelsen og får nye ressourcer ind.

Christian Lerche, Fuglevadsvej 3 kunne oplyse, at han tidligere havde boet i et andet kvarter, hvor man blot havde en meget ”løs” og ganske kort lokalplan, og noget sådant ville ikke være nogen hindring for vores servitutter. Vi skal være stolte af, at vi har en servitutforvaltning og er selvstyrende.

Han foreslog, at vi også i visionsarbejdet medtænker gode sociale aktiviteter og fælles aktiviteter for beboerne (nævnte bl.a. det succesrige fastelavnsarrangement hvert år, og jubilæumsfesten for et par år siden).

Victor Andersen, Sorgenfrigårdsvej 107 syntes vi skal være stolte af vores frihed, men nævnte samtidig at noget er vision noget andet er, hvad der kan lade sig gøre i praksis. Nævnte forslaget fra sidste år om at nedsætte et udvalg, der kunne arbejde med gradvis ændring af servitutter m.v.

Birgitte Uldbjerg, Borgevej 1 oplyste, at vi skulle vide lidt mere om de forskellige områder i vores kvarter. Ikke alle områder havde de samme problemer. Når vi har større overblik vil vi gå videre og se på, hvad der evt. skal ændres. Vi vil prøve at få noget med til næste år.

Erling Jensenius, Car. Amalie vej 100 henstillede til, at det blev små korrektioner. Vi skal ikke lave vores kvarter for meget om.

Ordstyreren afsluttede herefter debatten og generalforsamlingen gik over til regnskabet.

Fremlæggelse af årsregnskab

Da kasserer Tage Fox Maule p.t. er indlagt på hospitalet blev regnskabet fremlagt af Grethe Kyed, der gennemgik indtægter og udgifter, samt status.

Regnskabet viste et lille underskud.

Det fremgik ligeledes, at vi havde et stort tilgodehavende vedr. mursagen – godt kr. 88.000,-. Formanden kunne oplyse, at vore tilgodehavender dels var og dels ville blive tinglyst på ejendommen, og vi vil have mulighed for at forfølge kravet hos beboeren.

Der var ikke yderligere spørgsmål til selve regnskabet, hvorfor dette godkendtes og der meddeltes decharge til bestyrelsen.

Budgettet:

Herefter blev budget for 2012 gennemgået, og bestyrelsen fremlagde forslag om forhøjelse af kontingentet til 400 kr. Dette betyder, at vi kan bygge en reserve op igen efter de mange udgifter til mursagen. Vores mål er at kunne opbygge reserver på ca. 200.000,- kr.

Karsten Koed, Fuglevadsvej 31 foreslog, at vi med det samme satte kontingentet til 500 kr., og hertil kommenterede næstformanden, at vi – fordi vi er en stor og stærk forening – har mulighed for at tage det i mindre drastiske skridt for at nå op på de 200.000,- i reserver.

Ejner Krog, Car. Amalie vej 58 A kunne meddele, at vores formue i de mange år, han havde deltaget i generalforsamlingerne var gået op og ned, så han støttede forslaget om de 400 kr.

Victor Andersen, Sorgenfrigårdsvej 107 tilsluttede sig dette og anbefalede vedtagelse af de 400 kr.

John Hilgart, Car. Amalievej 57 syntes vi skulle have været mere fornuftige og ikke bruge så mange penge på advokatregninger. Hertil var der flere kommentarer, og ordstyrer sluttede debatten med, at nu havde der vist været talt nok om mur og advokater.

Budgettet blev godkendt, og generalforsamlingen gik til afstemning om de to kontingentforslag.

 

Kontingent for 2012:

Vedr. 500 kr. – var der 9 stemmer for. Ordstyreren konkluderede at forslaget var faldet.

Forslaget om de 400 kr. var vedtaget.

Der var lidt diskussion, om denne fremgangsmåde var korrekt, men Erling Klysner, Fuglevadsvej 8 kunne supplere dirigenten med, at han ofte havde været i samme situation, og at afstemningsmåden var helt korrekt.

Herefter er kontingent 400 kr. i 2012 vedtaget.

Valgene

Formanden Johannes Vedtofte, Car. Amalie vej 59, på valg, genopstiler. Genvalgt med applaus

Kasserer Tage Fox Maule, Car. Amalievej 11, på valg, genopstiller. Genvalgt med applaus

Suppleant Mads Leth Jensen, Borgevej 24, opstiller til bestyrelsen

Birgitte Uldbjerg, Borgevej 1, opstiller til bestyrelsen

Begge blev valgt med applaus.

Suppleant Henrik Hegel, Sorgenfrigårdsvej 104 A, på valg, genopstiller. Genvalgt med applaus.

Erling Klysner, Fuglevadsvej 8, opstiller som suppleant. Nyvalgt.

Henrik Davidsen, Fuglevadsvej 33, genopstiller som revisor. Valgt med applaus.

Martin Munch-Andersen, Car. Amalievej 85, genopstiller som revisor. Valgt med applaus.

Christian Lerche, Fuglevadsvej 3, genopstiller som revisorsuppleant. Valgt med applaus.

Jokum Poulsen, Borgevej 32 B, genopstiller som revisorsuppleant. Valgt med applaus.

Bestyrelsen består herefter af følgende:

Johannes Vedtofte

Tage Fox Maule

Søren Rasch Jensen

Grethe Kyed

Henrik Bybjerg

Mads Leth Jensen

Birgitte Uldbjerg

Henrik Hegel (suppleant)

Erling Klysner (suppleant)

Eventuelt

Under dette punkt kan spørgsmål drøftes, men ikke noget vedtages.

Inger Heinemann, Car. Amalievej 13 skal i gang med at bygge nyt hus og spurgte, om der var kabel TV, hvilket kunne besvares bekræftende.

Preben Wederking, Agnesvej 4 omtalte problematikken omkring Lindegården, dannelse af fond og opfordrede alle til, at de meldte sig ind i støtteforeningen. Der skal skaffes 250.000 kr., og det koster 200 kr. at være medlem. Der er fremlagt indmeldelsesblanketter i lokalet.

Wederking kommer herefter med supplerende bemærkninger til aftenens drøftelser omkring advokatregninger, mur etc., hvorefter ordstyrer kunne konstatere, at dette vist blot var supplerende kommentarer og der ikke ville blive drøftet mere.

Ordstyrer kunne herefter slutte generalforsamlingen og takke for god ro og orden.

Generalforsamlingen slut kl. 21.25.

 

Christian Lerche Johannes Vedtofte

Ordstyrer Formand for Sorgenfrigaards Grundejerforening

________________________________________________________________________

Det Grønne Område den 15. marts

Brugte 200.000 kr. på at fjerne ulovlig mur

Sorgenfrigårds Grundejerforening har ført sag mod en grundejer, der ikke ville respektere servitutterne og ulovligt opførte en mur ud til vejen. Muren blev fjernet ved hjælp af foged og politi

På generalforsamlingen i Sorgenfrigårds Grundejerforening torsdag var det foreningens brug af omkring 200.000 kr. på at holde servitutterne i hævd og sikre kvarterets udseende som grønt villa-område, der vakte debat.
En grundejer har i strid med områdets servitutter opført en høj mur ud til vejen. Trods henstillinger fra grundejerforeningens bestyrelse nægtede den pågældende at ændre noget.
Bestyrelsen anlagde sag og fik medhold ved byretten. Grundejeren ankede, men landsretten dømte ham til at rive muren ned og betale sagens omkostninger.
Det skete ikke, og muren blev fjernet under medvirken af både foged og politi. Udgifterne er betalt af grundejerforeningen.

Penge til sikring

På generalforsamlingen var der delte holdninger til brugen af de mange penge, mens det også blev fremført, at grundejerforeningen netop sørgede for at have kapital til at sætte magt bag overholdelsen af servitutterne for området.
Bestyrelsen vil nu se på andre mure i området, der kunne være ulovligt opført.
Formanden for grundejerforeningen, Johannes Vedtofte sagde på generalforsamlingen, at foreningen ikke normalt lægger sag an mod medlemmer, men servitutterne skal respekteres og er med til at modvirke den stigende ”fortificering” af området.

Byggetilladelse ikke nok

Siden 1945 har foreningen haft påtaleretten for overholdelse af servitutterne, og det betyder, at foreningen altid skal godkende planer for udstykning, opførelse af nye bygninger samt om- og tilbygninger. En byggetilladelse fra kommunen er ikke nok.
For at genopbygge foreningens kapital blev kontingentet hævet fra 300 kr. til 400 kr. om året.
Der blev på generalforsamlingen også talt om, hvorvidt det var en fordel eller ulempe, hvis området blev underlagt en kommunal lokalplan. I så fald skulle kommunen afholde udgifterne til at håndhæve overtrædelser af reglerne for området.
På generalforsamlingen fremlagde bestyrelsen også et visions- og strategi-papir med forslag til svar på, hvilke kvaliteter, der skal præge området i fremtiden og hvordan området skal udvikles. Et papir, der også skal bruges i et eventuelt samarbejde med kommunen om en lokalplan for området.
Både visionspapiret og servitutterne kan ses på www.sorgenfrigaard.dk.
Publiceret: 15. Marts 2011 10:15