Foreningen   Området   Din ejendom   Arkivet 

Læserbreve i Det grønne område 30. juli 2009

Skoven vandt og borgerne tabte.

Igennem en årrække har Mølleådalens fremtid været drøftet. Dalen blev fredet i 2001, og fredningens formål er at sikre opretholdelse og muliggøre forbedringer af de kulturhistoriske, landskabelige og biologiske værdier.

I forbindelse med kommunens overtagelse af plejeansvaret for ådalen, blev der udarbejdet en plejeplan for området.

Ådalen har gennem 8-900 år været præget af menneskelig aktivitet. Vandmøllerne langs åen satte sit præg på ådalens bevoksning. For at sikre regelmæssig drift at vandmøllerne, blev vandet opstemt i perioder. Dette førte til, at vandstanden i områderne mellem møllerne steg og sank betydeligt.

Dette forhindrede stort set al trævækst i dalbunden. Træerne kunne ikke finde fodfæste. Dalbunden var derfor præget af tagrør. Tagrør kan flyde, og de kunne - i modsætning til træer - følget vandstanden op og ned. Tagrørene blev gennem århundrede høstet hver vinter og brugt til tagdækning.

Da vandmølledriften ophørte omkring 1950 var behovet for regulering op og ned for vandstanden væk. Siden har vandstanden været holdt konstant. Det betød at træer og buske kunne få fodfæste, og pilekrat og elletræer har siden bredt sig uhæmmet.

Det har betydet en fuldstændig ændring af landskabet.

Ældre mennesker i området mellem Fuglevad og Brede vil huske et landskab af en helt anden karakter, med udsigt over vidtstrakte områder med tagrør - uden træer og buske. Tagrørene gav grundlag for et rigt vade- og svømmefugleliv, med mulighed for at yngle. Nu har rovfuglene mulighed for at overskue det hele fra de høje træer, og ikke mange fuglereder undgår at blive frarøvet æg og unger.

I 2006 opfordrede Sorgenfrigaards Grundejerforening kommunen til at foretage omfattende fældninger i ådalen mellem Fuglevad og Brede, med henblik på at genskabe tidligere tiders udsigt over ådalen med de smukke åslyngninger.

Kommunen fandt vist, at opgaven var alt for bekostelig, men kommunen udarbejde dog en plejeplan, som omfattede seks områder der burde ryddes, for dog i mindre omfang, at gøre det muligt at se på tværs af ådalen. (Næsten al natur i Danmark kræver pleje. Selv den jyske hede må plejes, for at den ikke springer i skov.)

Kommunen søgte Fredningsnævnet, og fik i 2008 godkendelse af plejeplanen. Denne afgørelse påklagede Danmarks Naturfredningsforening imidlertid til Naturklagenævnet, og den 24. juli 2009 forelå nævnets afgørelse. I denne afgørelse siger man, at fredningen primært skal bevare de særlige naturværdier. Ikke er ord om de kulturhistoriske og landskabelige værdier. Det ser man helt bort fra.

I afgørelse er over halvdelen af kommunens plejeforslag ikke blevet godkendt, og afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. En eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder.

Dette betyder, at kommunens borgere - og resten af Danmarks befolkning - fortsat skal være berøvet det smukke kulturhistoriske landskab skabt gennem mange hundrede år.

Borgerne må leve med en helt uplejet elleskov midt i ådalen, til glæde for nogle få "naturelskere" og nogle få kanoroere. Skoven er jo helt utilgængelig for borgerne, og den hindrer næsten overalt udsyn over ådalen.

Naturklagenævnets seneste afgørelse fastlåser således situationen, og man kan spørge sig selv, om naturklagenævnet er det rette forum at få afgjort en sag af denne karakter, med så mange kulturhistoriske og landskabsmæssige elementer. Hvad siger kulturministeren og miljøministeren?

Ole Hetland

Hans Nielsens svar:

Hans Nielsen, formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite, skriver:
Ole Hetland har ikke ret i, at borgerne tabte med Naturklagenævnets afvisning af Lyngby-Taarbæk Kommunes ønske om omfattende rydninger i Mølleådalen mellem Fuglevad og Brede.
Naturklagenævnets afgørelse er både en sejr for naturen, landskabet og for borgerne. Den sikrer både, at Mølleådalens store landskabelige værdier bl.a. set fra Brede bliver bevaret, og at værdifulde udsigtskiler bliver genskabt bl.a. den historiske udsigt fra Caroline Amalie Vej til Brede Værk. Samtidig betyder afgørelsen, at Lyngby-Taarbæk Kommunes borgere sparer ca. 300.000 kr. på rydninger, der både ville forringe Mølleådalens landskabelige og naturmæssige værdier.
Afgørelsen betyder ganske vist, at Ole Hetland, der bor i det ene af de 2 huse, der ligger nede i Mølleådalen, ikke får genskabt tidligere tiders udsigt over Mølleådalen fra sin bolig. Men formålet med Mølleåfredningen er heller ikke at varetage Ole Hetlands interesser men almenvellets interesser.
Ellesumpen bliver smukkere og smukkere, jo ældre den bliver, og den har ingen steder behov for pleje - heller ikke i Mølleådalen.
Side 1950'erne er naturen i Mølleådalen blevet rigere og rigere som følge af, at dele af rørsumpen er blevet til ellesump, pilekrat og fattigkær.
Med Naturklagenævnets afgørelse får denne positive udvikling lov til at fortsætte, samtidig med at Mølleådalens landskabelige værdier og mest værdifulde udsigter bliver bevaret eller genskabt.
Naturklagenævnets afgørelse er desuden helt i overensstemmelse med de plejeplaner, som Nationalmuseet og Københavns Amt tidligere har udarbejdet for Mølleådalen, men som Lyngby-Taarbæk Kommune har forkastet uden at inddrage biologisk ekspertise.

Publiceret: 30. Juli 2009

LYNGBY-TAARBÆK

Naturen skal passes - også i Mølleådalen

Rut Husum, Fuglevadsvej 21, Kgs. Lyngby, skriver:
I mange år har jeg iagttaget udviklingen af Slotsparken og Mølleådalen fra Fuglevad Station til Lyngby Lokalstation. Stien langs Nærumbanen havde åbent vand med ænder, fisk, bølger osv. Nu er det en ellesump med siv og grit, et enkelt sted med endog plantet el.
Mølleåen er blevet smallere og smallere, grågrøn og grumset, og om få år vil den være helt lukket.
Tidligere holdt man sivene nede med en smart "båd", der fældede sivene. Hvor er den henne?
For ca. 50 år siden, var bøgetræerne halvt så store i Slotsparken. En fældning af nogle af de største, vil give en langt smukkere skov.
På trods af naturklagenævnets beslutning, om at lade det hele være, må der dog være nogen, der kan se at naturen skal passes!

Publiceret: 17. August 2009 05:30

 

Ikke al natur i Mølleådalen skal plejes.

Hans Nielsen, formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite, skriver:
Rut Husum klager i et læserbrev over manglende pleje af Mølleådalen mellem Fuglevad og Lyngby og af Sorgenfri Slotspark. Denne del af Mølleådalen og Slotsparken hører imidlertid under Slots- og Ejendomsstyrelsen, der er enerådig med hensyn til plejen. Området er ikke omfattet af Mølleåfredningen og derfor heller ikke omfattet af Naturklagenævnets nylige afgørelse.
Ellesumpen langs Nærumbanen er værdifuld natur med mange ynglende frøer, så den bør bestemt bevares. Åbent vand med ænder, fisk og bølger er der til gengæld masser af i Sorgenfri Slotspark, og i selve parken er der i år fældet flere store, gamle træer.
Det er ikke korrekt, at Naturklagenævnet har besluttet at lade det hele være. Mellem Fuglevad og Brede har Naturklagenævnet godkendt 3 mindre rydninger ude i ådalen, og der vil fortsat være en omfattende naturpleje langs ådalens bredder for at skabe udsigt til denne. Naturklagenævnet har således kun begrænset rydningen af pil og el ude i ådalen. Sivene i Mølleåen skal fortsat holdes nede, og det er Lyngby-Taarbæk Kommunes ansvar, at det sker.
Der vil således fortsat ske en omfattende pleje af naturen i Mølleådalen, men det er fortsat ikke al natur, der skal plejes.

Publiceret: 21. August 2009 08:30

 

Grundejer opfordrer til kamp for pleje af Mølleådalen.

Lav initiativgrupper så der kan samles ind til en retssag mod Naturklagenævnets afgørelse i sagen om Mølleådalen, lyder opfordringen fra Stig Andersen på Caroline Amalievej

Steen Trolle

Mølleådalen nord for Fuglevad er på vej til at blive et tilgroet naturreservat til skade for borgere og landskab.
Advarslen kommer fra en beboer i området, som er stærkt utilfreds med den afgørelse fra Naturklagenævnet, som giver Danmarks Naturfredningsforening medhold i, at det er i strid med fredningen af Mølleådalen at fjerne træer og buske tre steder mellem Fuglevad Mølle og Bredeværk.
Stig Andersen, der bor på Caroline Amalievej, mener, at Naturklagenævnets afgørelse er i strid med fredningen af Mølleådalen. I fredningens bestemmelser står der, at ådalens tilstand skal bevares, og det gør man ikke ved at lade den vokse uplejet, mener han.
"For det andet skal plejen tjene naturen, landskabet og de historiske forhold, samt tilgængelighed. Naturklagenævnet anfører rigtigt disse forhold, men tager ikke hensyn til dem. Stedvis bruges hensyn til naturen, men ikke noget andet formål. Det er ikke argumentation, der forbinder afgørelsen med formålene. Det er for mig at se på afgørende vis overordentligt usolidt, juridisk arbejde," skriver han i et længere debatindlæg, som kan læses på www.dgo.dk
"Slaget er ikke tabt"
Stig Andersen mener derfor, at der er gode muligheder for at Naturklagenævnets afgørelse kan blive omstødt. Men det kræver, at sagen bringes for retten, og som han konstaterer i sit indlæg, så er hverken embedsværket i kommunen eller politikere i kommunalbestyrelsen synderligt interesserede i at tage initiativ til en retssag.
Derfor er det nu op til borgerne at sørge for, at sagen kommer for retten, mener Stig Andersen. Han appellerer til meningsfæller om at gå sammen i initiativgrupper, så der kan samles penge ind til advokatbistand. Ellers er slaget om en åben Mølleådal tabt, mener Stig Andersen:
"Målet er aldeles klart: at få penge til at hverve en advokat. Hvis han er velbevandret i et sådant område, må han have en rigtig god chance for helt eller delvist medhold," skriver Stig Andersen.

Hele indlægget kan læses på www.dgo.dk

Publiceret: 07. September 2009 06:00

LYNGBY-TAARBÆK

KOMMENTARER
Et kulturlandskab

Mølleådalen er om noget et kulturlandskab, og disse er (noget der åbenbart ikke er klarhed over i naturklagenævnet) kendetegnet ved primært at være præget af menneskelig aktivitet. At lade naturen gro ureguleret i et kulturlandskab er dermed et karakterforandrende indgreb, og som sådan er naturklagenævnets afgørelse i direkte modstrid med deres argumentation.
Thomas A. Frederiksen - 08-09-2009 12:42

KOMMENTARER

den kønne Mølleådal

Jeg er helt enig i, at der trænger gevaldigt til at blive ryddet ud i det vildnis der breder sig. Mon ikke vi blandt beboere har en advokat, der kan råde os og føre sagen mens tid er.

Inge Bernschein - 07-09-2009 16:25

Nu må sagen i retten

Stig Andersen, Kratholmen, Caroline Amalievej 89, Lyngby, skriver:
Kommunen har pligt til at pleje Mølleådalen og har prøvet at få lov til i det mindste at rydde lidt. Selv det har Naturklagenævnet sat en stopper for (se den fulde afgørelse på: http://www.sorgenfrigaard.dk/dn-240709.pdf).

Derfor optræder Hans Nielsen fra Danmarks Naturfredningsforening her i DGO den 11. august som triumfator. Med god ret. Hans ønske er at gøre også ådalen nord for Fuglevad til et naturreservat, helst ren elleskov.

Der er bare det ved det, at han igen udtaler sig imod sandheden. Han har ingen ret til at sige, at dette vil være til gavn for landskabet og borgerne. Landskabet vil man ikke kunne se, og i sagen foreligger kun udtalelser fra borgere og den største grundejerforening, som er stærkt imod, at det hele bliver skov.

Det vigtigste er imidlertid, at Naturklagenævnets afgørelse er i strid med fredningens bestemmelser. Her står for det første, at ådalens tilstand skal bevares. Det gør man ikke ved at lade den vokse uplejet. For det andet skal plejen tjene naturen, landskabet og de historiske forhold, samt tilgængelighed.

Naturklagenævnet anfører rigtigt disse forhold, men tager ikke hensyn til dem. Stedvis bruges hensyn til naturen, men ikke noget andet formål. Der er ikke argumentation, der forbinder afgørelserne med formålene. Det er for mig at se på afgørende vis overordentligt usolidt juridisk arbejde.

Dette understreges af, at Naturklagenævnet har tilladt rydning af tre småområder. Det ene af disse er ved udsigtspladsen på Caroline Amalie Vej (skråt over for Borrebakken); den har alle været enige om, og den var faktisk foretaget, før tilladelsen blev lavet. De to andre - smalle strimler langs jernbanen! - var kommunen allerede i gang med (har der været en kommunikation, som ikke er anført i sagsakterne?), men det foreligger ikke, hvilke formål specielt de frem for alle skulle være egnede til at tjene.

Processen før Naturklagenævnets afgørelse har været langsom og urationel. I virkeligheden var det Naturfredningsforeningen selv - herunder endog nu implicerede personer - der fra ca. 1990 udfærdigede det flerdobbelte formål, som gælder i dag. Ikke desto mindre er det dem, som i dag fanatisk står på kun at tage hensyn til "naturen" (de må nok gøres opmærksomme på, at afgørelsen også må betyde, at de ikke må fjerne selvsået vækst, f.eks.birk, ahorn, ask, taks, hyld, hassel eller tjørn for at få et rent ellereservat).

Det er meget dårligt for Danmarks Naturfredningsforening nu at have lagt navn til oplagt forkerte påstand som, at elletræer ikke kan vokse på vådområder, at pilevæksten ikke kan brede sig, at skovvæksten bl.a. derfor ikke breder sig (uanset at præcis det er deres formål), og at "lysåben" skov er gennemsigtig!
Disse forudsætninger giver kommunen en delvis undskyldning for dens behandling af sagen. Men ikke for, at den har været genstand for interne forviklinger og et umådeligt tidsspild. Det er snart tre år siden, at det hele begyndte. Teoretisk kunne kommunen godt gøre noget, men vi kan i dagens situation ikke vente stærke initiativer fra forvaltningen.

Og hvad så? I dag er slaget for den historiske, åbne ådal næsten tabt. Men kun næsten. Vi kan foreløbig godt gemme alle de gode idéer, der er kun én mulighed tilbage: Naturklagenævnets afgørelse kan indbringes for retten.

Kære læser, her kommer du ind i billedet.
Der er to veje, som begge bør bruges.

1. Tal med naboer og bekendte og bekendtes bekendte, og dan en initiativgruppe. Få kontakt med andre initiativgrupper. Skab forbindelser via nettet og foreninger, først og fremmest grundejerforeninger. Målet er aldeles klart: at få penge til at hverve en advokat. Hvis han er velbevandret i et sådant område, må han have en rigtig god chance for helt eller delvist medhold (og måske nogle af sagsomkostningerne).
Men tidsfristerne er korte: ca. to måneder til at organisere grupperne og pengene + to måneder til egentlig sagsforberedelse.

Grupperne kan desuden bruges til det følgende:
2. Embedsværket i kommunen kan/vil ikke nu tage intiativ til en sag, selv om det burde. Det er klart det nemmeste bare at lade sagen, og dalen, ligge, og man har heller ikke undset sig for at nævne besparelsen deri; mon borgerne er klar over, at man hidtil kun har tænkt i anlægsudgifter i størrelsesordenen 5 kr. pr. borger?
Den anden streng i kommunens styrelse udgøres imidlertid af vores politikere, og disse kunne til gengæld bestemme, at en retssag blev gennemført. Men de er uengagerede.

Der er ikke længe til valg. Spørg politikerne på alle måder - i vælgerforeninger, til valgmøder, i aviser, breve eller mail – om Mølleådalens skæbne interesserer dem. Afkræv dem en stillingtagen til, om den må gro i skov. Er der nogen, der vil lægge kræfter i det? Spørg, om deres parti har en stilling til det.

Selv har jeg involveret mig kraftigt i denne sag i al dens tid. Det vil jeg ikke fortsætte med, dels fordi det ikke er godt, hvis den tager sig ud som en personlig strid med mig, dels fordi den nu decideret er velegnet for grupper (men jeg vil gerne hjælpe f.eks. med oplysning eller at finde den rette advokat). Så, kære læser, før du glemmer det for alle de andre ting: gå i gang nu.

Publiceret: 07. September 2009 06:00