Foreningen   Området   Din ejendom   Arkivet 

Område-menu

Din huskeliste

Husk at møde op til generalforsamlingen.

Hvem æder vore træers blade?

Det gør den lille frostmåler.

 

Politiken den 14. juni 2006

Citat: Grovsultne dræber larver

Massevis af egetræer i Danmark har mistet stort set alle blade. Bladene er
spist af larver, som bliver til sommerfuglen frostmåler. Angrebet er så
massivt, at man ifølge professor, dr.agro. Jens Peter Skovsgaard fra
forskningscentret Skov &; Landskab kan høre lar­verne smaske de sprøde
egeblade i sig. (Ritzau) citat slut.

Kendetegn: En af Danmarks mest almindelige sommerfugle. Længde 24-31 mm. Hannen har gråbrune vinger medmørke bølgede tværlinier på forvingen. Bagvingen kan ligeledes have 1-2 tværlinier. Kroppen er gulgrå til brungrå. Hunnen er næsten vingeløs med kun ganske korte reducerede vingestumper. Kroppen er kraftig og gråbrun. Larven er grøn med lyse længdestriber.

Variation: Farvenuancerne kan variere og vingetværbåndene kan være mere eller mindre tydelige.

Forveksling: Kan især forveksles bøgens frostmåler (Operopthera fagata), hvis han er en anelse større, mere sølvhvid i grundfarven og med mindre tydelige bånd på forvingen. Hannen af lille frostmåler er mere brun i grundfarven med tydeligere bånd. Hunnen af bøgens frostmåler har længere vingestumper end lille frostmåler. Tidlige individer af lille frostmåler, der flyver i starten af november, kan også forveksles med sene individer af oktobermåler, men disse er noget større og det forekommer sjældent at flyvetiden overlapper. Der er også forvekslingsmulighder med stor frostmåler (Erannis defoliaria), men denne er en del større og er mere tydelig i tegningerne.

Biologi: Overvintrer som æg. Larven lever mellem sammenbundne blade i maj-juli. Forpupper sig i jorden. Hannen sværmer i skumringen og flyver gerne til lys (ses ofte på vinduer), mens hunnen kan se først på aftenen i parringstiden på træstammer i ca. halvanden meters højde, hvor de opsøges af de sværmende hanner.

Levested: De fleste steder med løvtræer, dvs skov, krat, hegn, haver, parker o.l.

Hvornår ses den? Flyvetiden er oktober-december. Larven ses i maj-juli.

Nogen har dog glæde af de små grønne larver.
Her er det en fluesnapper (hun) der fodrer sit afkom,

og her er det en lille blåmejseunge der er proppet med frostmålerlarver.

Her er et at de medtagne egetræer på Borrebakken. Jeg vil prøve at tage et billede af samme træ senere på sommeren.

Her er samme træ 17 dage senere. Nu kan man næsten ikke se, at det har været angrebet af frostmålerlarver. Nye blade er sprunget ud fra træets reserveknopper.

Ole Hetland 2. juli 2006