Foreningen   Området   Din ejendom   Arkivet 

Områdets natur.

Med særligt fokus på området mellem Fuglevad og Brede.

Fra gammel tid har områderne ved Mølleåen været stærkt præget af vandmølledriften. På grund af stærkt variende vandstand foran møllerne, var området præget at udbredte sivskove, som stadig det kan ses lidt af visse steder. Den varierende vandstand forhindrede trævækst, og kun siv kunne gro her. Siv kan følge med om og ned efter vandstanden, og det kan træagtige vækster ikke klare.

Op til 1950 var der næsten kun siv i ådalen, men da vandmølledriften ophørte, så har man siden holdt vandstanden nogenlunde konstant. Det har medført, at dalbunden er sprunget i skov med udbredt elleskov iblandet pil. Denne skovagtige opvækst har total ændret ådalens karakter, og forhindret tidligere tiders storslåede udsigt over dalen, hvor man kunne se de smukke åslynger og den modsatte skrænt på den anden side. De der har boet har siden perioden op til anden verdenskrig, vil stadig huske de udbredte sivskove, som var ynglested for bl. a. rørdrum og andre vade og svømmefugle. Disse fugle kunne finde trygge redesteder i sivene, og fuglelivet var i det hele taget meget mere mangfoldigt.

Sådan er det ikke mere. Skovvæksten i dalbunden har sat stopper for, at fuglene kan yngle i den tætte sivskov. Nu sidder krager, spurvehøge og andre rovfugle på deres udsigtsposter i de høje træer, og ve den and der lægger et æg i den resterende sivskov. Ægget - eller måske en ælling - vil hurtigt forsvinde i rovfuglenes maver. Skoven i dalbunden har medført at andre dyrearter har fundet indpas i området. Således rummer skoven nu en mindre rådyrbestand.

Grundejerforeningen har tidligt gjort kommunen opmærksom på problemet, og anmodet om, at kommunen foranstalter omfattende fældninger af el og pil i dalbunden. Kommunen har udarbejdet en plan, som omfatter fældning i nogle kiler på tværs og på langs i ådalen, som skulle kunne genskab lidt af tidliger tiders storslåede udsigter. Imidlertid har Danmarks Naturfredningsforenings lokalkommite kraftigt protesteret overfor planen, og denne sag - som har trukket ud i flere år - er endnu ikke afklaret.

Naturfredningsforeningen så helst, at det hele skal henligge som naturskov, men det er - efter grundejerforeningens mening - i strid med fredningens formål, som tager sigte på naturen, det kulturelle og det landskabelige.

Området med el- og pilebevoksning er ikke et umiddelbart tilgængeligt område, og kan kun besøges af de sejlende på åen - hvilket kan ses ved deres efterladte madkurve. At lade det ligge uberørt, vil kun kunne glæde nogle få naturfolk, mens resten at de besøgende i området som færdes til fods, vil være berøvet nogle smukke landskaber.

Dersværre findes der ikke mange billeder fra tidligere tider.
Hvis nogen i grundejerforeningen ligger inde med fotos fra tiden før 1950 af selve ådalen, vil foreningen meget gerne låne disse billeder i et par dage.

Se Naturfredningsnævnet afgørelse af 24. juli 2009: Klik her!