Foreningen   Området   Din ejendom   Arkivet 

 

Område-menu

Din huskeliste

Husk at møde op til generalforsamlingen.

Alm. Gedeblad

Dunet Gedeblad

Områdets spændende planteliv

Mølleådalen og dens skrænter mellem Brede og Fuglevad har fra gammel tid været en kendt botanisk lokalitet med mange sjældne planter. De studerende valfartede ligefrem hertil fra København og indsamlede planter til deres herbarier – en praksis, der nu heldigvis er afløst af kameraet.

I dag er mange af de sjældne planter forsvundet – hovedsaglig pga. byggeri, men vel også til en vis grad pga. plukning/indsamling – Maj-Gøgeurt og Gøgeliljer (orkidéer) er her f.eks. ikke mere, og Hørfrøet Nålebæger havde sit sidste voksested i Danmark her.
Men det er stadig et unikt og rigt område, som vi kan glæde os over og skal værne om.

FREDNING

Nu er dalen og dens skrænter fredede, så de plantearter, der endnu er tilbage, kan få lov til at leve videre, hvis vi vel at mærke passer på dem og undlader at færdes på de sårbare skrænter, undlader at dænge dem til med haveaffald og naturligvis hverken plukker eller opgraver dem, hvad der ifølge fredningen heller ikke er tilladt. Og vi har heldigvis stadig både sjældne og mere almindelige planter at glæde os over. Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Lyngby-Taarbæk har udarbejdet en planteliste for området: den tæller pt. over 300 arter på den korte strækning Brede-Fuglevad. Plantelisten kan ses her: Planteliste

SJÆLDNE PLANTER

På østskrænterne vokser bl.a. nogle få Blå Anemone (se til højre), Finger-Star, Druemunke, Smalbladet Klokke, Kantet Konval og Bjerg-Perikon. Ved skræntens fod, Skælrod, Nikkende Flitteraks og den sjældne orkidé Nikkende Hullæbe (se nendenfor). Tæt på åen Brudelys og Læge-Baldrian. Ved Fuglevad Mølle bl.a. Dunet Vejbred og ved engen på åens vestside Gul Anemone, Forskelligbladet Tidsel og orkidéen Skov-Hullæbe.

TOPPEN AF BREDE BAKKE

På Caroline Amalie Vej 108 findes en rest skrænt med den sjældne Kølet Løg og et par Bjerg-Perikon.

INDBERETNING

Finder du planter, der ikke er på listen, eller spændende planter i din have, må du meget gerne kontakte Anne Messmann på annemessmann@email.dk

Midt i Mølleådalen mellem Fuglevad og Brede har en elleskov bredt sig i de seneste 60-70 år. Dette skovområde har desværre fjernet muligheden for at se ud over den smukke ådal som i tidligere tider. Skove - der mest består af el, røn og birk - er omkranset af gråpil, som forhindre dels et udsyn over dalen og et indkig i selve skoven.

Sådan ser der ud midt inde i skoven, men det kan borgerne normalt ikke se noget til.