Område-menu
- Området
- Miljø
- Vort nærområde - ådalen
- Viggo Møller-Jensen
- Dyr i området
- Planter i området
- Planteliste
- Rydninger i ådalen - 2009
- Læserbrev i DGO
- Trafik
- Områdets historie
- Badeparken
- Projekt: Træer
- Kort over træprojekt
- Trævandring 12. juni 2006
- Hvem æder bladene?
- Orkanen 8. jan. 2005
- Kort over huse.
- Til startside
Din huskeliste
Husk at møde op til generalforsamlingen.


Projekt: Registrering af bevaringsværdige træer
På generalforsamlingen den 17. marts 2004 vedtog forsamlingen med stor opbakning at godkende det af bestyrelsen foreslåede projekt vedr. registrering af vore store og flotte bevaringsværdige træer, som er med til at gøre området smukt og unikt.
Formålet er at få et overblik over hvor mange og hvilke store træer, der pryder vores område og på den baggrund gøre en indsats for at værne om træerne. Projektet er et led i foreningens grønne linje.
Naturligvis er fældninger ind imellem også nødvendige – og her vil vi gerne opfordre til genplantninger og anbefale sunde og egnede træsorter.
Vi indgik kontrakt om registreringsopgaven med landskabsarkitekt Søren Bjerregaards firma , Borgevej 41 A , der rådede over kyndige folk til opgaven. Udgiften på 25.000 kr. til selve registreringen er finansieret via en donation fra Tømmerhandler Johannes Fogs Fond.
Registreringen foregik i efteråret 2004, og hver enkelt grundejer blev adviseret om, at firmaet skulle have adgang til grunden. Tak fordi alle grundejere tog godt imod træregistreringsfolkene. 
Registreringen – og bestyrelsens kontrol - blev afsluttet primo 2005 og hele resultatet afleveret på en CD-rom til bestyrelsen. Kommunen har fået en kopi.
Der er registreret fritstående træer, som enten har et stammeomfang på 1,20 m målt i 1 meters højde, eller har en højde på 9 - 10 meter evt. lidt lavere, hvis det er særligt lovende eksemplarer eller sjældne eller markante træer. Ved registreringen blev noteret træets slægt og art, størrelse(stammeomfang og højde), sundhedstilstand i kategorierne god eller middel. Endvidere angives træets vokseplads og kroneform. Yderligere detaljer om registreringen blev givet på generalforsamlingen den 7. marts 2005, hvor Søren Bjerregaard gennemgik resultatet.
Alle sunde og bevaringsværdige træer med en forventet høj restlevetid er indført i en registrant, som er tilgængelig på hjemmesiden. Træerne er indtegnet på et digitalt kort som er stillet gratis til rådighed af kommunen sammen med et digitalt luftfoto over området. Kortet med de indtegnede træer ligger på hjemmesiden.
Den enkelte grundejer har fået besked om registreringens resultat efter generalforsamlingen.
Grundejerforeningens ”Grønne gruppe”” er tovholder på projektet og står for den fremtidige ajourføring af materialet.
Der er i august 2005 udsendt en pjece til alle grundejere om registreringens resultat. (Se pjecen til højre.) I pjecen gives gode råd om beskæring og pleje af træerne. Der stilles gratis konsulentbistand ved hortonom Søren Bjerregaard til rådighed for medlemmerne. Bistanden omfatter gode råd om beskæring og pleje eller evt. fældning, medens selve arbejdets udførelse – som f.eks opstamning - betales af grundejeren selv. Henvendelse om konsulentbistand eller ekstra eksemplar af pjecen til Lisbeth Risbjerg Andersen – se nedenfor.
”Den grønne gruppe ” består af:
Johannes Vedtofte, Caroline Amalie Vej 59 (bestyrelsen)
Mikael Bonde, Borgevej 41B
Elisabeth Grønwald, Caroline Amalie Vej 19
Nanna Herstad, Caroline Amalie Vej 58D-
Jette Kristensen, Caroline Amalie Vej 21
Lisbeth Risbjerg Andersen, Caroline Amalie Vej 106 (bestyrelsen)
tlf.45875919 - e.mail: lisbeth.risbjerg@tdcadsl.dk
Du kan nu se de bevaringsværdige træer på kort over området.
Se kortlægning på "Kort over træprojekt".
Her finder du også de plancher som Søren Bjerregaard benyttede til generalforsamlingen den 7. marts 2005.
august 2005
Billede fra dengang der ikke var så mange træer.
Udsigten fra slotsparken mod den Hvide Bro og villabebyggelsen.
Foto 1911 - Byhistorisk Samling, Lyngby-Taarbæk