Stadion-menu
Fra området
Husk at møde op til generalforsamlingen.
Det kan ikke være sandt... |
|||
Victor Andersen, Sorgenfrigårdsvej 107, 2900 Lyngby: Det kan ikke være sandt, at vi lever i en kommune, hvor politikerne falder embedsmændene i ryggen. I februar fik ansatte i kommunen til opgave at fortælle beboerne i Fuglevads- og Sorgenfrigårdskvarteret, at et nyt stadion ville friholde Badeparken. Nu svigtes dette løfte - skønt der foreligger fuld skriftlig dokumentation og talstærkt vidneopbud - og politikerne prøver at smyge udenom ved at hævde, at de ansatte forhandlede uden mandat. Det kan ikke være sandt, at politiet ser stiltiende på den valgte placering af det nye superligastadion. Det lægges, så foldboldbøller direkte inviteres til at drage hærgende gennem Bondebyen. Placeringen er den af alle mulige, der vil gøre det sværest for politiet og dermed dyrest for skatteborgerne. Det kan ikke være sandt, at kommunens svar på et af de vigtigste punkter i statsministerens åbningstale i Folketinget er at give ham en hæl i øjet. Statsministeren opfordrede til at "gøre Danmark til center for grøn vækst". Hvad bidrager landets grønneste kommune med? At ændre Badeparkern - denne grønne oase nær bymidten, som mange andre bysamfund misunder os - til 600-800 parkeringspladser. Det kan ikke være sandt - som rygtet ellers siger - at De Konservative og Socialdemokraterne lægger stadion lige op imod nogle sagesløse villahaver for at vinde lidt stemmer andre steder. Det kan ikke være sandt, at et kortsigtet vælgerfif skal spolere nærmiljøet i et område, hvor der skal bo Lyngby-borgere til evig tid. Nej, intet af dette kan være sandt. Men hvad nu, hvis det alligevel er sandt - altsammen? |
|||
Publiceret: 21. Oktober 2008 03:00 i Det grønne område. |
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Fem rådhuse på Stadion
Victor Andersen, Sorgenfrigårdsvej 107, 2800 Lyngby
I flere villaer i Stadions nærhed har man set roligt på det kommende superligastadion til 10.000 tilskuere. Stemningen har været, at det nok ikke bliver meget anderledes end nu med støj fra kampe, parkeringsvirvar og optøjer, som kræver politiets indgriben.
Andre har sagt, at det vil tegne sig helt anderledes, hvis/når Lyngby Boldklub kommer i superligaen igen. Så må der forventes fuldt hus ved afgørende kampe.
Men hvad vil fuldt hus sige? Hvordan vil 10.000 f.eks. forholde sig til de tilskuertal, vi kender i dag? Det kan jeg oplyse. Ved de ti kampe i efteråret i år var det gennemsnitlige tilskuertal 1042. Så kan enhver selv bedømme, om man tror, at alt vil blive som før.
De 10.000 kan – for forståelsens skyld – også sættes i forhold til kommunens samlede indbyggertal. Det var 51.611 den l. januar 2007. På en udsolgt dag skal altså en menneskemængde svarende til en femtedel af kommunen sluses ind og ud af Stadion. Og mange vil foretrække at komme i bil.
Et andet stort tal i Stadion-debatten er de 30.000 etagemeter erhvervslejemål, der skal betale det hele. I et oprindeligt projekt i foråret var tallet 25.985 etagemeter. Men under senere projektændringer, som kommunen er gået stille med, er der løbet betydeligt mere på.
Nogen siger, at det vil blive en alt for massiv bebyggelse, og at Stadion helt vil miste sit grønne præg. Også her kan jeg nævne et tal til sammenligning, så vi måske bedre kan forstå, hvad der venter os.
Lyngby Rådhus udgør med sine fem etager og tageterrasse 5.975 etagemeter Det vil sige, at der mellem fodboldplæner, løbebaner og springgrave på Stadionområdet vil blive opført erhvervsbygninger svarende til fem rådhuse. Vil vi fortsat forestille os, at det, vi får, ikke vil adskille sig meget fra det, vi har?
Publiceret: 03. Januar 2009 03:00
Henrik Hegel, Sorgenfrigaardsvej 104A, 2800 Kgs. Lyngby
Man kommer desværre til at tvivle på, om kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk er sine opgaver voksen.
Under udbredt offentlig kritik og med kun et begrænset flertal har den søsat et superligastadion-projekt, som er grotesk overdrevet og helt uden forbindelse med virkeligheden. Tænk at man gennem et læserbrev skal blive orienteret om, at det nødvendige erhvervsbyggeri til finansiering af hele molevitten ville svare til fem rådhuse.
Det er et mageløst held for kommunalbestyrelsen, at der er indtrådt en finanskrise, som klæder projektet af og demonstrerer for enhver, hvor letsindigt og sårbart det har været. Afsløringen var nok også kommet uden finanskrise, for det er jo før set, at den slags vidtløftige projekter er gået konkurs. Og så havde Lyngby og dens skatteborgere stået med en ruinby svarende til fem rådhuse.
Publiceret: 27. Januar 2009
LÆSERBREVE
LYNGBY-TAARBÆK
Simon, tal med Ritt Bjerregaard!
Victor Andersen, Sorgenfrigårdsvej 107, 2800 Lyngby
Lad os springe nogle år frem i tiden og se tilbage på, hvordan det så gik med Lyngbys nye superligastadion.
Det blev godt nok bygget, selv om der var så stor folkelig protest, at det nær kostede de Konservative og Socialdemokraterne flertallet ved kommunalvalget i november 2009.
Mange af de spåede ulykker indtraf. Placeringen af opvisningsbanen ud for en indfaldsvej til Bondebyen var for fristende for fodboldbøllerne med deres uafbrændte romerlys. Derfor er der nu ingen stråtage tilbage i den tidligere så idylliske bydel.
Trafikmæssigt gik det også helt galt. I den periode, da Lyngby Boldklub igen var oppe at ringe i toppen af superligaen, var der totalt trafikkaos hver anden søndag. De 30.000 etagemeter erhvervslejemål, der skulle til for at finansiere det hele, udløste selvfølgelig også megen hverdagstrafik i et allerede overbelastet område. Det blev dyrt i øget spildtid for mange Lyngby-borgere på vej til arbejde.
Så vurderingen her mange år efter er helt klart, at det var en kæmpefejltagelse at placere det nye stadion på det gamles plads.
Men – spørger en forundret eftertid – hvorfor handlede kommunalpolitikerne så uklogt? Der var jo mulighed for i stedet at lægge stadion på Dyrehavegårds jorder. Dertil svarer den historiekyndige: Nej, det lod sig ikke gøre, for det område var belagt med den såkaldte Københavnerklausul, som betød, at København så skulle have nogle penge. Og dem ville Lyngby ikke betale.
Men – spørger den forundrede eftertid videre – hvorfor optog man ikke forhandling med København om et prisnedslag, et stående lån eller en anden løsning, der var til at leve med? Så vidt vi husker, var den socialdemokratiske viceborgmester Simon P. Sørensen, der nu har fået en vej opkaldt efter sig på stadion, udslaggivende i hele stadionsagen. Det gik han i hvert fald.selv rundt og fortalte dengang. Hvorfor talte han ikke med sin partifælle, overborgmester Ritt Bjerregaard om en løsning. Hun ville sikkert have været interesseret. Så kunne København da få lidt ud af det. Alternativet var jo, at de måske aldrig ville få en krone.
Pause og tavshed. Det kan den historiekyndige ikke svare på.
Men vi andre kan jo vende tilbage til nutiden. Her har vi både Simon P. Sørensen og Ritt Bjerregaard, og vi kan jo spørge Simon, hvorfor han ikke taler med Ritt? Han vil sikkert gerne svare os her i bladet.
Publiceret: 18. Januar 2009 15:00
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Om Lyngby Stadion
Viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S).
Superkort svar til Victor Andersen: Jeg har klart tilkendegivet over for grundejerne op til 100 gange, at Socialdemokratiet kun gennemfører en stadion-løsning, som naboerne kan acceptere. En renovering af idrætsfaciliteterne for børn og unge, som er det der optager os mest, skal være til glæde og gavn for borgerne. Ikke det modsatte.
Publiceret: 20. Januar 2009 03:00
Afsløring af stadionmyte
Victor Andersen, Sorgenfrigårdsvej 107, Kgs. Lyngby
Som bekendt har den herskende politiske junta i Lyngby-Taarbæk besluttet, at det nye stadion skal ligge på det gamles plads og ikke på Dyrehavegårds jorde. Det er sket med en udmelding fra formanden for Byplanudvalget, viceborgmester Lene Kaspersen, om, at "spørgsmålet står ikke til diskussion". Heldigvis vil den nye politiske alliance nu alligevel driste sig til at diskutere det. Det kan heller ikke udelukkes, at miljømyndighederne, der ifølge Fingerplan 2007 har det sidste ord, vil tage op til overvejelse, om det er fru Kaspersen eller dem, der skal bestemme.
Under de fornyede overvejelser var det nok nyttigt at kende Fingerplanen, der gælder for begge de mulige stadionplaceringer. Nogle centrale momenter er:
1) Stationsnærhed. Et vigtigt formål for planen er at dæmpe den samlede trafik (Fingerplan 2007, siderne 6 og 82). Det gøres bedst med mere offentlig trafik og mindre privatbilisme. Planen er helt bevidst om, at folk nødigt bevæger sig mere end 600 meter til fods. Derfor forudsætter begge stadionplaceringer forbedrede offentlige trafikmuligheder. Her gælder Nærumbanens stationer ikke. Men Fingerplanen er åben over for endog blot muligheden af en kommende letbane (siderne 58 og 92). Med de spirende tanker om en letbanestation i Lundtofte får Dyrehavegård dermed et stort plus.
2) Støjniveauet. Planen tager støj alvorligt og nævner skrækeksempler (siderne 62-63). Men da planens fædre næppe har kunnet forestille sig, at Lyngby-Taarbæk Kommune i ramme alvor ville lægge et superligastadion med op til 10.000 højtråbende tilskuere 20 meter fra søndagskaffekopperne i et ellers bevaringsværdigt villakvarter, nævnes den mulighed ikke. Men hvis fru Kaspersen virkelig indsendte sit forslag, der som det eneste sted i verden klistrer et nyopført superligastadion helt op til folks baghaver, ville myndighederne få svært ved at undertrykke en latter.
3) Det ledsagende erhvervsbyggeri. Begge stadionprojekter forudsætter finansiering gennem erhvervslejemål, der vil udløse en omfattende hverdagstrafik. Erhvervsdelen vil på det gamle stadionområde svare til fem rådhuse, ved Dyrehavegård et rådhus mindre. Igen et plus til Dyrehavegård.
Fingerplanen er internationalt berømmet og optaget i Danmarks riges kulturkanon. Dens allerædleste dele er de såkaldte grønne kiler, hvor et superligastadion vil være helt udelukket. Følgelig ville det være et es i fru Kaspersens ærme, hvis hun kunne skabe indtryk af, at Dyrehavegård ligger i en grøn kile. Det indtryk har hun søgt at skabe, hvilket kan dokumenteres. Jeg kan også dokumentere, at fruen her betjener sig af mytedannelse og vildførelse af den offentlige mening. Miljømyndighederne har således på min foranledning reproduceret et kortmateriale, der viser, at Dyrehavegårds jorde ikke befinder sig i nogen grøn kile, men helt enkelt henligger som reserveareal til fremtidige byformål, altså for eksempel et superligastadion.
Ved fortsat at male sig op i et falsk og forkert hjørne løber fru Kaspersen den risiko på alle sportsinteresserede Lyngby-borgeres vegne, at Lyngby slet ikke får noget superligastadion.
Publiceret: 13. Februar 2009 03:00
Fingerplanen
Lene Kaspersen (K), formand for byplanudvalget i LTK, Eremitageparken 241
Kære Victor Andersen - Det glæder mig, at du henviser til fingerplanen i forbindelse med Stadion. Netop fingerplanen har jeg hele tiden fremhævet, og gjort opmærksom på, at den giver store begrænsninger, også for et byggeri på det eksisterende Stadion. Derfor er det stærkt problematisk, at Venstre- Radikale fatholder et stort stadion. Det kan ikke ligge nogen af stederne. Men det eksisterende stadion kan moderniseres indenfor rammerne af fingerplanen, hvis der er penge. Og hvis borgerne ønsker det. De skal naturligvis inddrages, som vi hele tiden har sagt. Men atter tak for at De har bragt fingerplanen på bane, det har jeg længe forsøgt at få Venstre, Radikale til at indse.
Publiceret: 17. Februar 2009 18:23
Kommentarer
Fingerplan/grøn kile
På side 29 -30 i "Forslag til fingerplan 2007" kan læses - alt, hvad man ønsker om - fingerplanen - de grønne kiler / friluftslandskaber. Om man vil kalde Dyrehavegård - friluftslandskab eller en del af de grønne kiler er en vurdering. I mine tanker er det som nævnt en grøn kile, men jeg véd, at andre benævner Dyrehavegård som friluftslandsskab. Men at det er en del af fingerplanen er klart.
Lene Kaspersen - 21-02-2009 10:03
Til Lene Kaspersen
Du skriver den 19-02-09 (det er i mine tanker at Dyrehavegård er en grøn kile) se nu kunne jeg jo blive helt nervøs for at jeg er tankelæser! Desværre forholder det sig ikke sådan - for "grønne kile" bruger du selv i dit svar til Martin Christensen af 18-02-09. Hvorfor bruge "grønne kile" når du selv skriver - der ikke er noget, der decideret hedder det??
Hvorfor ikke kalde det Fingerplanen når det nu rent faktisk, hedder Fingerplanen ??
Tak for dit svar vedr. "Fingerplanen" jeg vil nu gennemlæse de ca. 120 sider, i håbet om at få svar på, om du har ret i at Dyrehavegårds jorde er en del
af Fingerplanen eller Victor Andersen har ret i det modsatte! God week-end.
Bent Flemming - 20-02-2009 11:20
Bent Flemming
I øvrigt har jeg ikke skrevet noget om den grønne kile, men om fingerplanen i svaret til Victor Andersen af den 17.2.09 Så jeg ved ikke rigtigt, hvorfor den er med i
dit indlæg.
venlig hilsen
Lene Kaspersen
Lene Kaspersen - 19-02-2009 13:19
Den grønne kile
Rettelse - der er ikke noget, der decideret hedder "den grønne kile"
Der er Ermelundskilen og Fingerplanen (det er i mine tanker, at Dyrehavegård er en grøn kile)- Fingerplanen er en del af Regionplanen og Landsplandirektivet, og det er dette, der forhindrer et større stadionbyggeri på såvel Dyrehavegårds grønne jorde som for stor udvidelse på det eksisterende stadion.
venlig hilsen
Lene Kaspersen
Lene Kaspersen - 19-02-2009 13:15
Den grønne kile
Bent Flemming - det bedste bevis er, hvis du undersøger Regionplanen og Landsplandirektivet.
venlig hilsen
Lene Kaspersen
Lene Kaspersen - 19-02-2009 12:22
Til Lene Kaspersen
Ligger Dyrehavegaard i den grønne kile ?
Vil du være venlig at dokumentere 100%, i dit gensvar, at Dyrehavegaards jorde ligger i den grønne kile. Du siger ja hertil - Victor Andersen siger nej hertil. Hvad er korrekt -
dokumentation ønskes!
Bent Flemming - 19-02-2009 11:30
Til Lene Kaspersen
Ligger Dyrehavegaard i den grønne kile ?
Vil du være venlig at dokumentere 100%, i dit gensvar, at Dyrehavegaards jorde ligger i den grønne kile. Du siger ja hertil - Victor Andersen siger nej hertil. Hvad er korrekt -
dokumentation ønskes!
Bent Flemming - 19-02-2009 11:29
Underskud - K. Jensen
Fordi et superligastadion koster flere hundrede millioner, og Jeg har ikke set private penge i det omfang. Meningen er så, at der skal sælges kommunal jord for at være medfinansierende, og da kommunal jord jf. sagens natur tilhører bogerne, skal borger acceptere, at de bliver brugt til et stadion i superligaklassen, når vi samtidig er nødlidende på de væsentlige lovplæigtige områder.
Der er need to have og nice to have.
venlig hilsen
Lene Kaspersen
Lene Kaspersen - 19-02-2009 07:15
Tak for svaret, men hvad er forklaringen ?
Hvorfor giver et Superligastadion underskud ??
De erhvervsvikrsomheder, som vil leje, sig ind i byggeriet, skal vel betale selskabsskat ???
Og finanseringen af selve byggeriet, skulle det ikke være private investorer ??
Hvorfor er der så et underskud, uanset palcering ?
K. Jensen - 18-02-2009 20:05
Svar til Martin Christiansen
Dyrehavegård ligger netop i den grønne kile
venlig hilsen
Lene Kaspersen
Lene Kaspersen - 18-02-2009 15:29
Svar til Martin Christiansen
Dyrehavegård ligger netop i den grønne kile
venlig hilsen
Lene Kaspersen
Lene Kaspersen - 18-02-2009 15:29
Svar til Martin Christiansen
Dyrehavegård ligger netop i den grønne kile
venlig hilsen
Lene Kaspersen
Lene Kaspersen - 18-02-2009 15:29
svar til K. Jensen
Desværre vil et superligastadion give underskud uanset placeringen. Dyrehavegårds jorde er omfattet af Københavnerklausul og skal således frikøbes, hvilket kostere mindst 100 mio kr.
venlig hilsen
Lene Kaspersen
(Anonym) - 18-02-2009 15:27
Er et nyopført stadion en modernisering?
Tak til Lene Kaspersen for et imødekommende svar. Det må så vise sig, om nyopførelse fra grunden af et stadion i tre etager og et ledsagende erhvervsbyggeri svarende i etagemeter til fem rådhuse vil blive opfattet af miljømyndighederne som modernisering af noget bestående.
Victor Andersen - 18-02-2009 14:41
(ingen rubrik)
Kære Lene Kaspersen. Det lader til du ikke læser hvad Victor Andersen skriver. Han fremhæver netop at Dyrehavegårds jorde IKKE ligger i en grøn kilde, og derfor godt kan benyttes til stadionbyggeri. Det lader til du ikke kan svare igen på indlæggets påstande - hvilket jo må betyde at Victor Andersen har ret.
Martin Christiansen - 17-02-2009 22:26
K. Jensen
Kære Lene Kaspersen, du har hidtidigt været fortaler for en placering af en nyt stadion på nuværende lokation, respekt for din principfasthed, det er jeg sikker på, at vi er mange konservative vælgere der sætter pris på.
Men bør man ikke lade forvaltningen, i ro og mag følge den plan, der er lagt og ikke komme med udmeldinger, der kan tolkes som man overhoved ikke ønsker, et nyt tidssvarende stadion, som vi er mange, der mener, vil være til gavn, for både eliten og breddeidrætten.
En merindtægt, som et nyt stadion, utvivlsomt vil genere, kunne jo gavne i kommunekassen, til fordel for bla. ældre eller børneområdet.
(Anonym) - 17-02-2009 19:50
Stadions naboer bør svare Socialdemokratiet
Victor Andersen, Sorgenfrigårdsvej 107, 2800 Lyngby:
Socialdemokraterne i kommunalbestyrelsen har – sort på hvidt – lovet stadions naboer, at der ikke bliver noget superligastadion i deres baghave uden deres tilslutning. Hvorfor mødes dette tilbud med tavshed? Naboerne bør selvfølgelig fortælle socialdemokraterne, had de mener om tilbuddet.
Tilbuddet er fremsat flere gange af Socialdemokratiets spidskandidat Simon Pihl Sørensen i læserbreve og ved møder. Senest har også partiet som sådan afgivet en helt utvetydig erklæring som protokollerede bemærkninger i kommuneplanudvalget (den 11. juni) og i kommunalbestyrelsen (den 31. august).
Ordlyden, som enhver kan erkyndige sig om, er følgende:
"I øvrigt har vi den holdning til eventuelle planer andetsteds (det vil andre steder end Dyrehavegård, VA), at sådanne planer skal være til gavn og glæde for både brugere og naboer, og derfor bliver der ikke et nyt stadion med socialdemokratiske stemmer uden naboernes medvirken".
Med naboer må i hver fald menes de grundejerlaug, der støder op til stadion, og som af kommunen har fået tildelt status som høringsberettigede.
Jeg tilhører et af disse laug og vil for mit vedkommende anbefale, at man siger nej til at medvirke til et superligastadion på det nuværende fodboldstadions plads. For hvis jeg sagde ja til at medvirke, ville jeg føle mig medansvarlig for flere absurde ting som for eksempel:
1)en stor fare for CO2-forurening af mit kvarter, når bilerne fra de 900 parkeringspladser, som også indgår i planen for et superligastadion, starter stort set samtidig efter en endt kamp. Med en uheldig vindretning vil det ikke være sundt for vore åndedrætssystemer i Fuglevadskvarteret og Bondebyen. Og risikoen vil være til stede hver anden søndag i fodboldsæsonen – og i al evighed.
2)en stor trafikbelastning af de allerede overbelastede veje i vores kvarter. Man skal nemlig være opmærksom på, at der til finansiering af det kommende superligastadion og den dertil knyttede idrætsby skal etableres en helt ny erhversby på stadionområdet. Erhvervsbyen vil få en størrelse svarende til fem af de rådhuse, vi kender fra Lyngby Torv. De mange ansatte i disse fem rådhuse samt leverandørerne til virksomhederne vil skabe en så stor hverdagstrafik, at det kan blive vanskeligt for områdets egne beboere at komme rettidigt på arbejde og for børnene at komme sikkert i skole.
Andre i mit kvarter vil sikkert gerne have et superligastadion i baghaven med dertil hørende skæg og ballade og trut i hornet og ser måske stort på, om de bølleoptøjer, der vil være uundgåelige i det lange løb, koster naboens hans bil og Bondebyen et stråtag i ny og næ.
Men om stadions naboer er for eller imod kan afgøres ved et rundspørge af den slags, som Sorgenfrigaards Grundejerforening og Bondebylauget før har gennemført med små omkostninger og store resultater. Så venligst: Gå i gang igen. Socialdemokraterne fortjener et svar på deres udspil.
Publiceret: 05. Oktober 2009 10:15
Storstadion
Preben Wederking, Agnesvej 4, 2800 Kgs. Lyngby, skriver:
I hr. Victor Andersens indlæg den 6. oktober 09 i "det grønne område" efterlyser han meninger om et superligastadion.
Jeg kan med min bedste vilje ikke forstå de mange diskussioner, der har været om et nyt storstadion.
Både borgmester Rolf Aagaard-Svendsen og viceborgmester Simon Pihl Sørensen er sikkert særdeles regnskabskyndige, og som Lyngby-Taarbæks økonomiske situation har set ud i flere år med reducering af forskellige faciliteter til følge, ved de at et storbyggeri på stadion er ren utopi.
Så er de måske blevet hvisket i ørerne, at tilbød man erhverslivet plads i den store stadionsbygning, ville erhvervslivet med glæde betale opførelsen.
Bortset fra Victor Andersens udmærkede argumenter mod opførelsen - tænk blot på, at erhvervsbyen i størrelse vil svare til fem rådhuse - og bortset fra at den endelige og omkostningsfrie igangsætningsgodkendelse vil kræve mange vanskelige afleveringer (med flere tacklinger) inden bolden triller over målstregen, så ved Rolf Aagaard-Svendsen og Simon Pihl Sørensen sikkert udmærket godt, at sport og erhverv ikke passer sammen som naboer.
Naturligvis kommer de to herrer og deres rådgivere til den beslutning, at som tingene står, er borgerne bedst tjent med renovering af bestående efter kommunens økonomiske formåen.
Derfor kære Victor Andersen inden du lægger dig til at sove, læser du "Konen med æggene" og så sover du helt roligt. Der sker ikke de store ting og sager. Husk på det er fornuftige folk, der bestemmer.
Publiceret: 11. Oktober 2009 18:30
S: Mindre erhverv på nyt stadion
Socialdemokraterne på banen med nyt stadion-forslag med færre kvadratmeter til erhverv
Steen Trolle
Socialdemokraterne kaster nu et nyt forslag på banen i den hidsige diskussion om et nyt superligastadion i Lyngby.
Partiets spidskandiat Simon Pihl Sørensen foreslår, at et kommende superliga-stadion skal rumme langt færre erhvervskvadratmeter, end de 25.000 kvadratmeter, som indgår i planerne for "Lyngby Idrætsby". Budskabet fra Simon Pihl Sørensen er, at de mange kvadratmeter til erhverv vil give alt for meget trafik til og fra stadion.
"Det, der generer naboerne ved en stadionudbygning, er ikke trafikken til de 15 årlige fodboldkampe. Det er den daglige trafik, som skal lægges oven i den trafik, som i forvejen stiger, når DTU bliver udbygget. Derfor skal der findes en anden løsning, som belaster naboerne mindre," siger Simon Pihl Sørensen.
Markedet har ændret sig
Han mener samtidig, at det på nuværende tidspunkt er urealistisk at satse på, at der kan udlejes 25.000 kvadratmeter til erhvervsvirksomheder.
"Vi må erkende, at erhvervsboligmarkedet ikke kommer op på 2007-niveau foreløbig. Man kan jo eksempelvis se, at Parken ikke kan leje deres nye kontortårn ud. Det er den anden grund til, at vi også bliver nødt til at reducere erhvervsdelen," siger Simon Pihl Sørensen.
V: Urealistisk forslag
Simon Pihl Sørensen lancerede sit forslag i weekenden på sin blog på Det Grønne Områdes valgsite, www.dgo.dk/valg. Den har allerede udløst adskillige kommentarer. Blandt andet fra Venstres Paul Knudsen, som kalder den socialdemokratiske ide for totalt urealsitisk.
"Jeg har ingen drømmetanker om, at vi kan lave stadion uden erhverv - det ville være ekstremt utroværdigt at tænke sådan. Derimod skal vi sørge for at placere erhvervskvadratmetrene på et trafikalt- og støjmæssigt praktisk sted. Vi ønskede Dyrehavegård, det var der ikke flertal for - og I ønsker ikke at se andre muligheder," skriver Paul Knudsen.
Større lokaler til foreninger
Men Simon Pihl Sørensen fastholder, at det må være muligt at lave et superligastadion med en mindre erhvervsdel.
"Jeg tror stadig på, at private investeringer er nødvendigt. Men det kan være, at kommunens andel skal være større ved at der kan skrues op for nogle af de andre ting, der skal laves i forbindelse med stadion-moderniseringen, for eksempel de nye lokaler til vores foreninger," siger Simon Pihl Sørensen.
Publiceret: 20. Oktober 2009 09:30
Simon Pihl ny formand for Byplanudvalget
Victor Andersen, Sorgenfrigårdsvej 107, 2800 Lyngby:
Vi skal være varsomme med at drive rovdrift på vore politikere. Det er tydeligt, at viceborgmester Lene Kaspersen fra De Konservative har for meget om ørerne. Hun er medlem af både kommunalbestyrelsen og regionsrådet samt formand for Byplanudvalget og har i perioder måttet løbe stærkt for at retfærdiggøre dobbeltløn.
Hun bør aflastes.
I den kommende fireårige valgperiode står Lyngby-Taarbæk foran århundredets største enkeltinvestering. Det drejer sig om kombinationen af et superligastadion med en idrætsby samt en splinterny erhvervsby til at finansiere det hele. Det bliver stort og kompliceret med oplagte problemer, når der også skal indgå 900 parkeringspladser og erhvervslejemål svarende til fem rådhuse som det, vi kender fra Lyngby Torv.
Vil det være rimeligt at pålægge Lene Kaspersen denne kæmpeopgave i tillæg til alt det andet, hun også har gang i?
For mit vedkommende er svaret nej. Allerede i indeværende valgperiode har hun haft svært ved at holde styr på den planlov, der er grundlaget for arbejdet som byplanformand i Lyngby-Taarbæk med dennes placering i Fingerplanen med tilhørende grønne kiler. Og fejltagelserne er fortsat langt ind i år. Det har planlovens fædre og forvaltere understreget over for mig i en mail. Hvis Lene Kaspersen ønsker alt dette dokumenteret offentligt, stiller jeg gerne op - svært bevæbnet.
Nej, århundredets største byplanopgave bør forvaltes af en person, der har mere styr på, hvad det hele går ud på.
I den forbindfelse vil jeg pege på Socialdemokratiets spidskandidat, Simon Pihl Sørensen. Han har desuden den store kvalifikation, at han og hans parti har lovet, at der ikke bliver noget superligastadion på det nuværende opvisningsstadions plads uden naboernes medvirken. En lignede garanti er ikke afgivet af fru Lene Kaspersens parti.Så stem hende ud og ham ind.
Publiceret: 18. Oktober 2009 12:30